Vi får måske en Joker 2: Instruktøren er klar på én betingelse

Foto/ Warner Bros.

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Instruktøren Todd Phillips stod bag den populære Joker-film. Og han er med på at lave en Joker 2 – på én helt bestemt betingelse. Det skriver Collider.

LÆS OGSÅ: FBI frygter, at ‘Joker’-relaterede trusler om masseskyderier kommer fra klovne-subkultur

Et kæmpe hit

Joker fik anmelderne til at juble af begejstring over Joaquin Phoenix’ geniale version af den kendte Batman-skurk. Og publikum er enige – ifølge IMDb har filmen nemlig indtjent over en milliard dollars per dags dato. Det er altså en pæn sjat penge!

Vi har tidligere set både Jack Nicholson og Heath Ledger brillere i rollen som Joker i tidligere Batman-film. I Suicide Squad spillede Jared Leto rollen som den morderiske Gotham-klovn. Og han var ikke tilfreds med, at der kom en Joker-film med en anden skuespiller i titelrollen.

Men det kan være, at Leto skal tørre øjnene og snuppe en tudekiks. Der er nemlig hvisken i krogene om, at instruktøren Todd Phillips overvejer at lave en Joker 2.

Joker 2 på én betingelse

Todd Phillips har udtalt følgende til Los Angeles Times:

“Det skulle ikke bare være en vild og skør film om “The Clown Prince of Crime.” Den (filmen, red.) ville være nødt til at have en form for tematisk resonans på samme måde, som den her (Joker, red.) har. For jeg tror, at det var det, som ultimativt gav publikum en tilknytning til filmen – det handler om, hvad der foregår under det hele. Der er så mange film, hvor det handler om selve skuddet. Den her handler om krudtet. Hvis man kan indkapsle det igen på en ægte måde, ville det være interessant.”

Vi får altså nok ikke en Joker 2 i et Batman-univers, som vi har set det i film som Batman fra 1989 og The Dark Knight fra 2008. Men hvis Warner Bros. kan imødekomme Phillips’ krav om, at det ikke “bare” skal være en superhelteactionfilm fyldt med store brag, får vi måske en Joker 2.

Vi håber virkelig på, at Joker 2 – med Joaquin Phoenix i samme rolle – bliver en realitet!

LÆS OGSÅ: Joker fanteori får internettet til at koge over: Hvad betyder 11:11?