GoT-stjerne spillede næsten for godt: “Gud, kan du tale engelsk?”

Foto/ HBO Nordic

author
Frederikke Weien Svendsen

Er du også helt tom indeni, efter vores elskede serie Game of Thrones officielt er færdig? Og er du også begyndt at se hele serien forfra? Og bliver du også ved med at grave sjove nyheder frem om dine yndlingsskuespillere fra serien? Bare rolig, du er ikke den eneste. Faktisk er det kommet frem, at vores alle sammens Jason Momoa spillede sin rolle som Khal Drogo så godt, at folk troede, at han ikke kunne tale engelsk i virkeligheden. Det skriver Esquire. Så er man altså en dygtig skuespiller.

LÆS OGSÅ: Folk, der ser Game of Thrones, har mere sex – meget mere

Svært at løbe fra rollen som Khal Drogo

Selvom HBO-serien officielt er færdig, er vi heldigvis ikke blevet helt forladt. For GoT-skaberne har heldigvis planer om at lave en spinoff af den uhyre populære serie. Og vi kan ikke få armene ned!

Der er dog mange Game of Thrones-skuespillere, som allerede er kommet videre fra hele det mystiske GoT-univers. Prøv bare at se Emilia Clarke spille over for en dansker i årets nye julefilm. Hun er simpelthen så dygtig!

Jason Momoa er også en af dem, som har fået en del store roller efter sin medvirken i Game of Thrones. Se ham bare som superhelten Aquaman.

LÆS OGSÅ: Anmelderne svømmer over af begejstring over Aquaman

Men det har ikke altid været lige let for Momoa at blive taget i betragtning til andre roller, som ikke mindede om lederen for The Dothraki, Khal Drogo.

Jason Momoa mener ihvertfald selv, at rollen kan have spændt ben for ham. Han mener nemlig selv, at han bliver castet efter sit kropsprog frem for selve sit skuespil:

“Jeg er ikke kendt for mit skuespil … Jeg er kendt for handling. Jeg siger ikke mange ting eller bruger store sætninger, ” siger Momoa til Esquire.

Kan Jason Momoa tale engelsk?!

Jason Momoa nævner også i denne forbindelse, at folk troede, at han heller ikke kunne tale engelsk i virkeligheden:

“Hvor placerer du Drogo? Han går ikke i en romantisk komedie. Der var ikke engang nogen, der vidste, at jeg talte engelsk.”

For det eneste, som karakteren Khal Drogo siger på engelsk i serien, er primært ‘no’ og en lille sætning: “You are no king. A crown for king.”

Det siger Khal Drogo, da han smelter guldet ud over Khaleesis bror Viserys’ hovede. Ellers taler Jason Momoa kun Dothraki i rollen som Khal Drogo.

Men det virker dog til, at det hele alligevel endte godt for Jason Momoa, som vi blandt andet får at se i Aquaman 2 i 2022.

Hvis du hungrer efter mere GoT, er der heldigvis håb forude. Og denne gang handler den nye serie om House Targaryen. Vi glæder os til at se, hvordan hele Targaryen-familien egentlig opstod!

LÆS OGSÅ: Så meget har de ændret sig: Se 7 Game of Thrones-stjerner i første sæson og nu