Ny hårrejsende gyserfilm: Din største drøm bliver til dit værste mareridt

Foto/ Sony Pictures

author
Frederikke Weien Svendsen

Kunne du forestille dig at få dine vildeste ønsker opfyldt? Der er nok mange, der dagdrømmer om ting som succes, vilde oplevelser og måske endda at tage hævn over nogen, der har gjort en ondt. Men hvad ville der egentlig ske, hvis disse ting blev opfyldt? Det spørgsmål besvarer den nye og vilde gyserfilm Fantasy Island, som snart lander i biografen. Det skriver Indie Wire.

LÆS OGSÅ: Hvad nu, hvis din døde eks forfulgte dig? Ny gyser garanterer mareridt

Du bliver fanget af dine egne fantasier

Instruktøren bag gyserfilmene Get Out og Sinister har sammen med Blumhouse Productions nu skabt et nyt og frygtindgydende gyserfilmunivers om en ø, der opfylder alle dine vildeste fantasier.

Det emmer af idyl, da de heldige vindere lander på den smukke og luksuriøse ø Fantasy Island. Her tror gæsterne, at de skal tilbringe verdens bedste ferie, hvor de skal svømme i drinks og gode oplevelser. Men det viser sig hurtigt at være langt fra sandheden.

For på Fantasy Island får gæsterne bogstavelig talt deres vildeste ønsker opfyldt. Men det viser sig hurtigt, at drømmene ikke er så perfekte i den virkelige verden, som de er, når man fantaserer om dem. Og nu skal gæsterne forsøge at undslippe deres egne ønsker, øen og ikke mindst dens frygtelige skabere.

I Fantasy Island medvirker både Pretty Little Liars-skuespilleren Lucy Hale, som er en af de “heldige vindere,” der får lov til at besøge øen. Derudover medvirker Crash-skuespiller Michael Peña, som spiller den kolde og kyniske Mr. Roach, der også er lederen af projektet på Fantasy Island.

Fantasy Island er baseret på tv-serien af samme navn, som blev vist i 1970’erne.

Pssst … Hvis du er vild med film som Get Out, vil du ELSKE denne trailer til en ny jule-gyser. Og ja, du læste rigtigt – en jule-gyser, hvor vildt er det ikke lige?

Den klamme og max uhyggelige gyserfilm Fantasy Island kommer i biografen den 5. marts 2020.

LÆS OGSÅ: Se børnefortælling blive til hårrejsende gyserfilm: Kan du sove efter den her?