Godt nyt til stalker-fans: You sæson 2 har fået premieredato på Netflix

Foto/ Netflix

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Så kan du godt begynde at glæde dig: Sæson 2 af stalker-serien You har nemlig fået premieredato på Netflix. Det skriver Popsugar.

Pssst – vi spoiler You sæson 1 i denne artikel!

LÆS OGSÅ: Hvorfor falder piger for (voldspsykopatiske) fyre som Joe fra You?

You sæson 2 premieredato

Sæson 1 af Netflix-serien You tog seerne med storm – faktisk er der ifølge Netflix svimlende 40 millioner brugere, der har klikket play på serien om bogsælgeren Joe.

You er baseret på Caroline Kepnes’ bestseller af samme navn. I sæson 1 bliver bogsælgeren Joe forelsket i forfatterspiren Guinevere Beck. Og i Joes øjne er det ren romantik og happy days … Men for os seere er det ren guf, hvis man elsker et godt stalker-drama. Vi kender Penn Badgley fra Gossip Girl, men ser ham nu i rollen som den creepy romantiker Joe.

Og det er netop Penn Badgley, der har løftet sløret for Netflix-premieren på You sæson 2. Det har han gjort på sin Twitter-profil.

Her afslører han, at You sæson 2 har premiere på Netflix den 26. december:

LÆS OGSÅ: Bye-bye Beverly Hills: Ny 90210-serie bliver ikke fornyet med en sæson 2

Handlingen i sæson 2

I slutningen af sæson 1 viser Joe sit sande ansigt. Han dræber sin elskede, hænger hendes terapeut Dr. Nicky op på mordet og udgiver selv hendes skriverier. Charmerende type. En fanteori ændrede sæson 1 fuldstændig – og måske passede den?

I sæson 2 rykker Joe fra New York til Los Angeles, hvor han møder en ny kvinde. Love Quinn er en aspirerende kok, som arbejder i en madforretning. Love Quinn skal spilles af Victoria Pedretti, som vi bedst kender som lillesøsteren Nell Crain i horror-serien The Haunting of Hill House.

Det bliver spændende at se, hvad hendes skæbne bliver, når hun møder Joe …

LÆS OGSÅ: Stranger Things har vokseværk: Tilføjer fire nye karakterer til sæson 4