Marvel-superhelte, som faktisk har spillet over for hinanden i andre film

Foto/ Marvel

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Marvel kører derudad for tiden. Avengers: Endgame er blevet kaldt for den bedste superheltefilm nogensinde, og når streamingtjenesten Disney+ forhåbentligt snart bliver lanceret, får vi blandt andet en Hawkeye-serie. Men hvordan kender alle de skuespillere, som spiller superhelte, egentlig hinanden fra før Marvel-universet?

Nogle af de her skuespillere har faktisk spillet sammen i film før de blev superhelte. Vi har sammenfattet listen med nogle af de Marvel-superhelte, hvis skuespillere faktisk har spillet over for hinanden i andre film, med hjælp fra Buzzfeed og Ranker.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 Marvel-film og -serier, vi skal se de næste to år

1. Zodiac (2007)

Mark Ruffalo og Robert Downey Jr. spillede sammen i David Finchers krimidrama Zodiac, som handler om seriemorderen Zodiac Killer, som raserede Californien i 1960’erne og 1970’erne.

I filmen spiller Mark Ruffalo politiinspektøren David Toschi, og Robert Downey Jr. spiller den alkoholiserede journalist Paul Avery. I Marvel-universet spiller de henholdsvis Bruce Banner/Hulk og Tony Stark/Iron Man.

LÆS OGSÅ: Avengers-løn til Robert Downey Jr. er meget højere end super-kollegers

superhelte skuespillere

Foto / Shutterstock

2. The Nanny Diaries (2007)

Chris Evans og Scarlett Johansson havde en romantisk forbindelse i The Nanny Diaries fra 2007. Og faktisk var de ikke fremmede, da de indspillede den romantiske komedie. De havde nemlig allerede spillet over for hinanden i The Perfect Score tre år tidligere.

I Marvel-universet spiller de Captain America og Black Widow.

LÆS OGSÅ: Her er alle de Marvel-film, som ikke kommer til streaming på Disney+

superhelte skuespillere

Foto / Shutterstock

3. Silver Linings Playbook (2012)

Bradley Cooper lægger stemme til Rocket Racoon i Guardians of the Galaxy-filmene. Og Jennifer Lawrence spiller Mystique i de nye X Men-film. Men i Silver Linings Playbook var det nogle lidt andre karakterer, end en talende vaskebjørn og en blå mutant, de to skulle spille.

Faktisk vandt Jennifer Lawrence en Oscar-statuette som bedste kvindelige skuespiller for hendes portrættering af den mystiske Tiffany i Silver Linings Playbook.

LÆS OGSÅ: 10 skuespillere, som var tvunget til at tage roller, de hadede

superhelte skuespillere

Foto / Shutterstock

4. Infinitely Polar Bear (2014)

De to skuespillere Mark Ruffalo og Zoe Saldana spiller de to superhelte Hulk og Gamora i Marvel-universet. I Infinitely Polar Bear spillede de Cam og Maggie. De plejede at være forelskede, men kæmper med Cam og hans kamp med at leve med at være bipolar.

LÆS OGSÅ: Guardians of the Galaxy 3 lever: Disney genansætter instruktøren, de fyrede

Foto / Shutterstock

5. I Love You, Man (2009)

Der er faktisk ikke langt fra personlighederne i de her to skuespillere fra I Love You, Man, til superhelte-universet. I I Love You, Man spiller Paul Rudd en fyr, som ikke har nogen venner. Derfor forsøger han halvhjertet at blive venner med sin forlovedes venindes mand Barry, som bliver spillet af Jon Favreau.

Ligesom i Marvel-universet er Paul Rudd lidt lalleglad i det (ligesom rollen som Ant-Man). Og Jon Favreau er lidt utilfreds og hård i filten (ligesom rollen som Happy Hogan).

LÆS OGSÅ: 10 gange, hvor Ant-Man AKA Paul Rudd var jordens sjoveste menneske

Foto / Shutterstock

6. What’s Your Number (2011)

Der er dobbelt-op på Chris i den romantiske komedie What’s Your Number. Her spiller Anna Faris kvinden Ally, som er bange for, at hun har været sammen med for mange fyre. Chris Evans spiller den hunky musiker-nabo. Og Chris Pratt spiller karakteren “Disgusting Donald”, som er Allys ekskæreste, som plejede at være tyk, men som nu er tynd og succesfuld. Ret langt fra rollen som Peter Quill/Star-Lord i Marvel-universet!

Ekstra-fun fact: Chris Pratt og Anna Faris har faktisk været gift. De mødte hinanden under optagelserne til komedien Take Me Home Tonight i 2008.

LÆS OGSÅ: Chris Pratt forsvarer Star-Lord over for fans: Han er ikke skyld i ’Infinity War’-katastrofen!

Foto / Shutterstock