Hvad nu, hvis din døde eks forfulgte dig? Ny gyser garanterer mareridt

Foto/ Universal Pictures

author
Sara Elisabeth Nedergaard

The Invisible Man er en ny gyser fra det populære produktionsselskab Blumhouse Productions. Traileren er ude, og det ville ikke undre os, hvis vi alle får kollektivt mareridt i nat efter at have set den.

LÆS OGSÅ: Trailer til ny The Grudge-gyser: Endnu klammere end originalen

Klassiker i nye klæder

The Invisible Man er løst baseret på H.G. Wells’ science-fiction roman fra 1897, som blev filmatiseret første gang i 1933. Og du husker måske Kevin Bacon-filmen Hollow Man fra 2000, som faktisk også var en version af Wells’ roman.

Nu bliver romanen atter brugt i denne version af historien om den gale/geniale forsker Doktor Griffin, som opnår usynlighed, men bliver sindssyg i processen.

Det er Elisabeth Moss (Us, The Handmaid’s Tale), som spiller Doktor Griffins ekskæreste Cecilia Kass. Rollen som Griffin skulle måske være gået til Armie Hammer (The Social Network) eller Alexander Skarsgård (Big Little Lies), men endte med at gå til Oliver Jackson-Cohen, som vi kender fra The Haunting of Hill House.

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk bliver gyserstjerne: Spiller psykopatisk bad boy i film fra verdens bedste horror-skabere

Blumhouse overtog The Invisible Man

H.G. Wells’ historier er tidligere blevet filmatiseret i bl.a. War of the Worlds og The Time Machine. Dette projekt skulle have været en del af Universals samlede revival af deres monster-univers. Men efter The Mummy med Tom Cruise floppede i 2017, droppede man denne idé.

I stedet har det tjekkede Blumhouse Productions overtaget filmen. Blumhouse står bag den Oscar-vindende Get Out, de nye Halloween-film og gyser-filmserier som Paranormal ActivityThe Purge og Insidious.

Og det er da også Saw– og Insidious-skaberen Leigh Whannell, som står bag den nye The Invisible Man-gyser.

LÆS OGSÅ: Get Out-skabere er tilbage: Knivmorder er løs på campus i ny jule-gyser

The Invisible Man har dansk biografpremiere den 12. marts 2020. Se traileren her: