8 skuespilleres vilde krav, som endte med at ændre filmen totalt

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Der har altid været en del fordomme omkring skuespillere og deres vilde krav under filmoptagelser. Når du tænker på krav, tænker du måske på en stor trailer, bestemt mad og drikke eller en personlig assistent, som står og vifter frisk luft med et palmeblad mellem optagelserne.

Disse otte skuespillere havde nogle lidt andre krav. Det var nemlig krav, som endte med at ændre filmen eller serien fuldstændig. Klik dig gennem galleriet og se, hvordan skuespilleres krav ændrede filmen eller serien. Vi har samlet listen med hjælp fra Looper og Kiwi Report.

LÆS OGSÅ: 10 skuespillere, som var tvunget til at tage roller, de hadede

1. Game of Thrones (2011 – 2019)

IMDb-score: 9,4

Hvis du – lige som alle andre – sad klistret til skærmen gennem alle otte sæsoner af HBO-serien Game of Thrones, har du måske lagt mærke til en lille detalje. Der er nemlig ikke én eneste scene, hvor både Bronn og Cersei er til stede. Og det er altså ikke, fordi de to karakterer aldrig har mødt hinanden i bøgerne. Det handler nemlig om noget helt andet.

Skuespillerne Lena Headey og Jerome Flynn er nemlig ekskærester. Og man må udlede, at forholdet ikke endte så pænt. De to nægtede nemlig at være i nærheden af hinanden. Derfor blev GoT-skaberne nødt til at skrive manus ud fra, at Bronn og Cersei aldrig kunne være i samme scene.

Måske havde serien været en helt anden, hvis de to skuespillere ikke havde stillet dette krav?

LÆS OGSÅ: Godt skuespil: 5 par på film, som hadede hinanden i virkeligheden

2. Shrek (2001)

IMDb-score: 7,8

Den elskværdige, grønne trold har en charmerende, skotsk accent. Og det er langt fra tilfældigt. Mike Myers lagde stemme til Shrek, og han havde fået skrevet ind i sin kontrakt, at han havde seriøst meget medbestemmelse på hele filmens produktion.

Faktisk i så høj grad, at han fik overtalt DreamWorks til at bruge næsten fem millioner dollars på at lave animationer i filmen om. Simpelthen, fordi Myers ikke kunne lide Shreks stemme. Derfor fik Shrek sin skotske accent. Myers forklarede det med, at han ville have en større distance til Lord Farquaad rigmands-britiske stemme.

Det viste sig at være et klogt træk – selvom det altså kostede DreamWorks 10 procent af filmens samlede budget i overarbejde.

LÆS OGSÅ: Vild Shrek-fanteori: Donkey er en helt anden, end du tror

3. The Avengers (2012)

IMDb-score: 8,0

I den første Avengers-film kæmper Marvel-heltene mod rendyrket ondskab i New Yorks gader. Da de har besejret den onde Chitauri var det meningen, at Tony Stark skulle sige: “What’s next?”

Det mente Robert Downey Jr. dog var en lidt for flad replik at slutte på. Derfor ændrede han den til, at hans rolle som Tony Stark/Iron Man foreslår, at alle Marvel-heltene snupper en shawarma. Scenen endte med at være så god, at filmholdet beholdt den som end credit, hvor heltene sidder og spiser shawarma.

Og sådan afslutter man en hardcore actionfilm med lidt humor – lige i Marvels ånd. Godt tænkt, Iron Man. Det er derfor, skuespillere godt må sætte krav.

LÆS OGSÅ: Robert Downey Jr. improviserede Iron Mans mest ikoniske replik

4. Snakes on a Plane (2006)

IMDb-score: 5,4

Samuel L. Jackson har offentligt indrømmet, at han kun valgte at være med i Snakes on a Plane på grund af filmens titel. Så da producerne overvejede at ændre titlen til Pacific Flight 121, stejlede Hollywood-stjernen. Derfor forblev titlen Snakes on a Plane. Nogle af Jacksons andre krav som skuespiller var, at der skulle være mere vold og groft sprogbrug, end det oprindeligt var tiltænkt.

Produktionsselskabet gik med på hans krav – og til gengæld indvilligede Jackson i at filme nogle ekstra scener, så Snakes on a Plane også kunne udkomme i en lidt mindre voldelig udgave. Det lyder jo egentlig som en fair deal.

LÆS OGSÅ: Samuel L. Jackson er 70 år, men ligner en på 40 i ny, actionpakket Shaft trailer

5. The Mummy (2017)

IMDb-score: 5,5

Tom Cruise har været i vælten i mange år. Især da det kom frem, at Scientology holdt “auditions” for at finde en kæreste til ham. Men Tom Cruise skulle altså også gå for at være en af de venligste stjerneskuespillere. Men han er altså også en af de skuespillere, som satte nogle ret vilde krav, da han skulle filme The Mummy.

Han krævede nemlig, at han havde nærmest total kreativ kontrol over hele produktionen. Det er kommet frem, at han ændrede ved næsten alt – fra manus til PR-strategi. Vigtigst af alt insisterede Cruise på, at hans karakter, Nick Morton, skulle have mere skærmtid end mumien.

Filmen blev et kæmpe flop – måske, fordi publikum gerne havde set mere mumie og mindre Tom Cruise.

LÆS OGSÅ: Så er Topgun 2-traileren her endelig: Tom Cruise er stadig luftens konge

6. Jurassic World (2015)

IMDb-score: 7,0

Jurassic World var en af de helt store blockbuster-baskere i 2015. Publikum var vilde med den nye Jurassic-film. Men der var altså også en del seere, som klagede over, at Bryce Dallas Howard kunne løbe fra en 22 ton tung Tyrannosaurus Rex … i høje hæle.

Instruktøren Colin Trevorrow var pinligt bevidst om, hvor åndsvagt det var. Men Howard nægtede simpelthen at iføre sig andet end tårnhøje stiletter hele filmen igennem.

Vi havde nok valgt en behagelig gummisko …

LÆS OGSÅ: Kæmpe nostalgi: De her tre skuespillere vender tilbage i Jurassic World 3

7. Clash of the Titans (2010)

IMDb-score: 5,8

Sam Worthington er åbenbart lidt af en diva. Han er i hvert fald en af de skuespillere, som havde op til flere vilde krav, da han skulle filme Clash of the Titans.

Filmen finder sted i Oldtidens Grækenland, hvor de fleste gik med toga. Men Worthington nægtede altså at iklæde sig det hvide lærred. Derfor blev kostumeafdelingen nødt til at være ekstra kreative.

Som om det ikke var nok at ændre på, hvordan man gik klædt i en bestemt tidsalder, havde Worthington endnu et krav. Den mekaniske ugle Bubo har en ret essentiel rolle i den originale Clash of the Titans. Men Worthington hadede altså Bubo i så høj en grad, at instruktøren Louis Leterrier endte med at klippe uglen helt ud af den endelige film.

LÆS OGSÅ: 11 fede serier, der er spækket med steamy sexscener

8. Gone Girl (2014)

IMDb-score: 8,1

Gone Girl er baseret på en bog af samme navn. Og i bogen går hovedpersonen Nick Dunne med en kasket fra baseballholdet Yankees. Men det nægtede Ben Affleck altså at respektere, da han skulle portrættere Dunne i filmatiseringen.

Yankees er fra New York, og Ben Affleck er oprindeligt fra Boston, hvor baseballholdet Red Sox holder til. Som glødende Red Sox-fan nægtede Affleck derfor at iføre sig en Yankees-kasket.

Instruktøren David Fincher plagede og plagede, men der var intet at gøre. De to endte dog med at gå på kompromis. Derfor går Nick Dunne med en New York Mets-kasket i filmen – hvilket selvfølgelig er helt forkert i forhold til bogen, som Gone Girl er baseret på.

LÆS OGSÅ: 10 seriøst forstyrrede sexscener, som virkelig ikke er for sarte sjæle