Ny tilføjelse til Frozen 2: Tina Dickow lægger stemme til Anna og Elsas mor

Foto/ Disney / Bidstrup Stine/Ritzau Scanpix

author
Frederikke Weien Svendsen

Vi er allerede blevet introduceret til den nye Frozen 2 i den første trailer, som var virkelig aktionpræget. Og vi glæder os helt vildt til at filmen rammer de danske biografer første juledag. Og nu er der spændende nyt – den danske sangerinde Tina Dickow skal nemlig lægge stemme til Anna og Elsas mor i Frozen 2. Det skriver Disney Danmark. Og vi glæder os helt vildt!

Vi kender allerede de viljestærke søstre Anna og Elsa, den søde Kristoff og den talende snemand Olaf (som en mand i USA iøvrigt kom lige lovligt tæt på). Men ved du egentlig, hvem der er de danske stemmer bag de populære Disney-karakterer?

LÆS OGSÅ: Handling lækket: Nu ved vi, hvad der skal ske i Frozen 2

Genforening og nye stemmer

Tro det eller ej, men det er faktisk allerede seks år siden, at den første Frozen-film landede i biograferne. Og man kan roligt sige, at den var populær blandt de danske Disney-elskere. For mere end 550.00 danskere så den i biografen. Og vi er nok ikke de eneste, som har skrålet med på Let It Go lige siden.

Hovedrollerne er de samme i Frozen 2, men der er dog også kommet en helt ny og spændende rolle til. Nemlig Anna og Elsas mor – Dronning Iduna. Og det er selveste singer/songwriteren Tina Dickow, som har fået lov til at lægge stemme til hende i Frozen 2. Og det virker til at have været en spændende opgave for sangerinden, som udtaler:

“Det har virkelig været spændende at prøve kræfter med at lægge stemme til en karakter! Det er ikke noget, jeg har gjort før.”

Dog tilføjer Tina Dickow, at det ikke kun har været en dans på røde roser. At være sanger betyder nemlig ikke nødvendigvis, at man er ekspert i at lægge stemme til tegnefilm:

Det var ret svært, synes jeg faktisk. Både fordi mit flade jyske skulle erstattes af royalt rigsdansk. Og også fordi måden at synge på i sådan en films univers ligger et stykke væk fra, hvordan jeg normalt synger. Med begge dele skulle jeg lige overvinde mig selv,” siger sangerinden.

Her er den yderligere hovedrolleliste med de danske stemmer:

  • Elsa:              Maria Lucia Heiberg Rosenberg
  • Anna:            Kristine Yde Eriksen
  • Olaf:              Martin Brygmann
  • Kristoffer:     Kenneth M. Christensen
  • Bulda:            Szhirley

Vi glæder os helt vildt til at høre Tina Dickow i Frozen 2. Hvis du har lyst til at besøge Frozen-universet endnu en gang, kan du passende se denne endnu vildere trailer til Frozen 2. Elsas kræfter er vildere end nogensinde!

LÆS OGSÅ: Klar til ny Disney-film? Kom med i den farlige jungle med The Rock