Se traileren til hårrejsende Netflix-gyser med Fifty Shades of Grey-stjerne

Foto/ Netflix

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Der er langt fra romantiske øjeblikke med Mr. Grey til Netflix-gyseren Wounds, som har Dakota Johnson fra Fifty Shades of Grey-filmene i en af hovedrollerne. Traileren til Wounds ser i hvert fald helt åndssvagt uhyggelig ud – og så ligger filmen allerede klar til streaming på Netflix.

Så er spørgsmålet bare … Skal du have mareridt i nat?

LÆS OGSÅ: Trailer til ny The Grudge-gyser: Endnu klammere end originalen

Slip de indre dæmoner løs

Bartenderen Will bor i New Orleans med sin kæreste Carrie. De er i et kærligt parforhold og lever et stille og roligt liv. Ind til en dag, hvor Will er på arbejde på den gamle, lidt usle bar Rosie’s. Will hygger sig med stamgæsten Alicia, hendes kæreste Jeffrey og den lokale fyldebøtte Eric.

Ind til en flok college-unger kommer ind. Eric kommer i et slagsmål, og college-ungerne flygter i ren panik. Will opdager, at en af dem har glemt sin telefon.

Will tager telefonen med hjem, da han har fri. En “Garrett” bliver ved med at sende beskeder til den glemte telefon. Beskeder om, at der er noget, der følger efter ham …

Næste morgen ser Will en masse forstyrrede ting på telefonen. Carrie insisterer på, at de ringer til politiet, hvilket Will lover, at han vil gøre.

Men det gør han ikke … Og så bryder helvede løs, da Will slipper sine indre dæmoner løs.

LÆS OGSÅ: 10 gyserfilm, som var så uhyggelige, at seerne ikke kunne færdiggøre dem

Stærke hovedroller

Det er som sagt Dakota Johnson, som spiller Wills kæreste Carrie. Udover Fifty Shades-filmene kender vi blandt andet Johnson fra film som How to Be Single og The Social Network.

Og netop The Social Network har hun til fælles med skuespilleren, som spiller Will.

Det er nemlig Armie Hammer, som spillede intet mindre end to roller i filmen – nemlig Winklevoss-tvillingerne, som sagsøgte Mark Zuckerberg.

Armie Hammer er senest kendt for kærlighedsdramaet Call Me By Your Name. En film, som ligger langt fra Netflix-gyseren Wounds.

Babak Anvari er både instruktør og forfatter af Wounds. Det er hans første film siden horror-thrilleren Under the Shadow fra 2016.

LÆS OGSÅ: Denne Netflix-gyser er så uhyggelig, at seere slukker efter bestemt scene

Wounds ligger tilgængelig til streaming på Netflix. Du kan se traileren her: