Lady Gaga castet til ny Ridley Scott-film om Gucci-mordet

Foto/ Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Der er bare nogle mennesker, som kan det hele. Og Lady Gaga er en af dem. Hun har solgt millioner af plader på verdensplan, inden hun kastede sig over skuespillet. Og skuespillet var hun selvfølgelig også god til. Anmelderne var vilde med A Star Is Born, og nu kan vi glæde os til endnu en Lady Gaga-optræden på det store lærred – denne gang om Gucci-mordet. Det skriver Variety.

LÆS OGSÅ: 7 true crime-serier, hvor mordgåden faktisk blev løst

Gucci-mordet

The Assassination of Gianni Versace: American Crime Story udkom i januar 2018 og omhandlede det skandaleombruste mord på Versace. Og nu vil instruktøren Ridley Scott følge i fodsporene med en film om Gucci-mordet – og Lady Gaga skal have en bærende hovedrolle.

Lady Gaga skal spille Patrizia Reggiani, som var ekskone til Maurizio Gucci. I 1985 blev hun vraget af Gucci efter 12 års ægteskab – til fordel for en yngre kvinde. Reggiani blev dømt for at planlægge sin eksmands død, som fandt sted på trapperne op til hans kontor i Italien i 1995. Reggiani fik kaldenavnet “Black Widow” og sad fængslet i 18 år, frem til sin løsladelse i 2016.

Lady Gaga-filmen om Gucci-mordet er baseret på bogen The House of Gucci: A Sensational Story of Murder, Madness, Glamour, and Greed. Og det er som sagt Ridley Scott, der skal instruere.

Fra Gladiator til Gucci

Vi kender blandt andet Ridley Scott for at være instruktøren bag film som Gladiator, Blade Runner og Alien-filmene. Og nu vil han altså kaste sig over modebranchen. Det var Gladiator-skuespilleren Giannina Scott, som overtalte Ridley Scott til at kigge på historien om Gucci-mordet. Det gjorde han, og så var han solgt.

Det bliver den første rolle, vi kommer til at se Lady Gaga i, siden hun blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for A Star Is Born. Og det bliver spændende at se, hvordan hun portrætterer Black Widow. Måske får vi endnu en Oscar-værdig præstation?

Der er endnu ikke sat premieredato på Lady Gaga-filmen om Gucci-mordet.

LÆS OGSÅ: Disney laver Ariel-film med virkelige mennesker – og måske Lady Gaga