Inde eller ude: Marvel træffer beslutning om Jeremy Renner som Hawkeye

Foto/ Disney

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Det er snart længe siden, at vi kunne fortælle om, at Jeremy Renner får sin egen Hawkeye-serie på Disney+. Men det sidste stykke tid har der været spekulationer omkring, hvorvidt Jeremy Renner stadig skulle spille Hawkeye fremover eller ej. Men nu er der nyt i sagen. Det skriver Independent.

LÆS OGSÅ: Avengers-stjerne afslører, hvordan han brækkede begge arme i stunt til ny film

Slem skilsmisse

I sidste uge kom det frem, at Jeremy Renners ekskone har beskyldt ham for blandt andet at tage kokain med mindreårige. Det var en række dokumenter, som blev offentliggjort i forbindelse med ekskonen Sonni Pacheco og Jeremy Renners ret slemme skilsmisse, hvor de blandt andet kæmper om forældremyndigheden over deres fælles datter, Ava.

Jeremy Renner har benægtet alle beskyldninger, og det er fuldstændig uvist, hvorvidt beskyldningerne om fest, kokain og selvmordstrusler holder stik. Beskyldningerne gjorde dog, at Marvel og Disney overvejede at erstatte Jeremy Renner i den nye Hawkeye-serie, som bliver tilgængelig på Disney+.

LÆS OGSÅ: Den komplette liste: Her er de 10 Marvel-film og -serier, vi skal se de næste to år

Beholder Jeremy Renner som Hawkeye

Nu skriver Independent, at kilder hos Marvel og Disney beholder Jeremy Renner som Hawkeye i den nye serie. Og vi er mange, der ånder lettet op! En erstatning for den hårde mand med det bløde ydre og den skarpe pil havde været svær at finde.

Det betyder i øvrigt også, at Jeremy Renner fremover også stadig vil være velkommen til at være en del af fremtidige Marvel-film. Phew!

Hawkeye-serien er sat til at have premiere i 2021. Serien kommer til at handle om den unge Avenger Kate Bishop, spillet af Hailee Steinfeld, som skal trænes af Jeremy Renners karakter, Clint Barton, til at være den nye Hawkeye.

Serien er bare en af mange, som Disney+ har præsenteret, efter Disney overtog Marvel-universet. Disney+ har offentliggjort den lange liste over alle film og serier, du kommer til at kunne se på den nye streamingtjeneste. Du kan se listen lige her.

LÆS OGSÅ: Godt nyt til Marvel-fans: Der kommer en Spiderman 3 med Tom Holland