10 skuespillere, som var tvunget til at tage roller, de hadede

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Der findes sikkert millioner af unge, håbefulde skuespillerspirer, som drømmer om at være i de store Hollywoodskuespilleres sko. Men nogle gange ender de store, etablerede skuespillere faktisk med at være tvunget til at tage roller, som de i virkeligheden hadede.

Vi har samlet en liste med hjælp fra What Culture, The Things og The Clever over nogle af de skuespillere, som vi endte med at se i film, som de faktisk hadede at lave. Klik dig gennem galleriet – måske er du enig i, at de her film ikke var de pågældende skuespilleres bedste?

LÆS OGSÅ: Jennifer Aniston taler over sig: Nyt samarbejde med Friends cast?

1. Keanu Reeves i The Watcher (2000)

Keanu Reeves kom på alles læber, da han spillede Neo i The Matrix-filmene. Og det udnyttede hans ven, Joe Charbanic, på det groveste. Charbanic havde filmet en turne med Reeves’ band, Dogstar. Og han ville så gerne lave filmen The Watcher. Rygtet siger, at Charbanic forfalskede Keanu Reeves’ underskrift på en kontrakt, så han blev tvunget til at spille med i The Watcher. I stedet for at sagsøge Charbanic valgte Reeves at gå med til at lave filmen. Han gjorde dog intet for at promovere filmen efter optagelserne var færdige.

LÆS OGSÅ: Fan opdagede detalje: Nu går Keanu Reeves’ hænder verden rundt

Shutterstock

2. Whoopi Goldberg i Theodore Rex (1995)

Whoopi Goldberg havde stor succes i film som The Color Purple, Sister Act og Ghost. Og da hun blev spurgt, om hun ville være med i Theodore Rex, sagde hun ja – og blev dermed bundet til en mundtlig kontrakt. Goldberg skiftede nemlig mening efter to år, hvor hun faktisk heller ikke havde hørt mere om projektet – som i øvrigt også havde en talende dinosaur som hovedrolleindehaver. På grund af den mundtlige kontrakt endte hun med at være med i Theodore Rex, som ikke engang nåede biograferne, men udkom direkte på video.

LÆS OGSÅ: Her er 11 bloopers, som er faktisk er endnu sjovere end filmen

Shutterstock

3. Jennifer Lawrence i X-Men: Dark Phoenix (2019)

Jennifer Lawrence er en af de skuespillere, som hadede sin rolle fra starten. På trods af det, har vi set hende i rollen som den blå mutant Mystique i flere X Men-film. Derfor kom det som en overraskelse, da hun igen stod klar som Mystique i X-Men: Dark Phoenix. Om rollen har hun udtalt:

“Jeg fuckede mig selv over. For jeg forsøgte at overtale Simon Kinberg (instruktøren, red.) om at instruere. Og så sagde han noget i stil med: ‘Hvis jeg skal instruere, skal du også spille med!’ Og så var jeg bare sådan: ‘Selvfølgelig, duh!’. Så tilbød de mig filmen, og jeg var sådan: ‘Goddammit!'”.

LÆS OGSÅ: Dagens vildeste nyhed: Vi får en ny Hunger Games!

Shutterstock

4. Ryan Reynolds i X-Men Origins: Wolverine (2009)

Ryan Reynolds har ikke altid være så populær en skuespiller, som han er den dag i dag. Da Reynolds filmede Blade: Trinity i 2004, forsøgte han at få en Deadpool-film til at blive en realitet på filmselskabet New Line Cinema. Det skete dog ikke – i stedet kunne han få lov til at spille rollen som Wade Wilson (Deadpools borgerlige navn) i X-Men Origins: Wolverine. Filmen var et kæmpe flop, og Reynolds var fundamentalt uenig i den måde, karakteren skulle portrætteres på. Heldigvis fik han genopstandelse med Deadpool-filmene i 2016 og 2018.

LÆS OGSÅ: Ja, der kommer en Deadpool 3 – men måske får han mundkurv på

Shutterstock

5. Natalie Portman i Thor: the Dark World (2013)

Natalie Portman ville helst være med i Thor: the Dark World, hvis Marvel-filmen blev instrueret af den kvindelige instruktør Patty Jenkins. Og hun fik sin vilje … Noget af vejen. Jenkins og Marvel var nemlig et umage par, og Jenkins blev sparket af projektet. Men Portman var stadig under kontrakt og derfor tvunget til at filme færdig. Det gjorde hun, men har senere svoret, at hun aldrig vil være med i en superheltefilm igen.

LÆS OGSÅ: Ja, vi får en Thor 4 … nu med en kvindelig Thor!

Shutterstock

6. Daniel Craig som James Bond

Hvem vil IKKE være James Bond? Svaret er: Daniel Craig. Den britiske skuespiller har fra starten været utrolig ærlig omkring, at han faktisk hader at spille karakteren James Bond. Efter Skyfall i 2012 udtalte Daniel Craig, at han havde forsøgt at komme ud af sin kontrakt, men at han ikke kunne. Og under en pressetur for Bond-filmen Spectre i 2015 udtalte Craig, at han hellere ville smadre et glas og skære sine håndled over, end lave endnu en Bond-film.

… Der kommer i øvrigt en ny James Bond-film i 2020. Og hvem spiller Bond? Det gør Daniel Craig. Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

LÆS OGSÅ: Alle grinede af den første James Bond-titel: Nu har filmen fået en ny

Shutterstock

7. Jessica Alba i Rise of the Silver Surfer (2007)

Jessica Alba spillede Sue Storm i Fantastic Four i 2005. Filmen gik ikke supergodt, men Alba havde underskrevet en kontrakt som Sue Storm gennem hele tre film. Derfor var hun tvunget til at filme Rise of the Silver Surfer. Hun endte med at være en af de skuespillere, der efter sigende hadede at spille med i filmen i så høj grad, at hun efterfølgende faktisk overvejede at droppe filmbranchen helt. Rise of the Silver Surfer floppede helt, og en tredje film blev aflyst.

LÆS OGSÅ: Den komplette liste: Her er de 10 Marvel-film og -serier, vi skal se de næste to år

Shutterstock

8. Bill Murray i Garfield: the Movie (2004)

Bill Murray er en sand legende, når det kommer til komik. Og han har efter sigende altid godt kunnet tænke sig at lave en animeret film. Da et manuskript landede i hans skød, læste han hurtigt, at Joel Coen havde skrevet det. Murray underskrev med det samme – i troen, at han skulle samarbejde med en af Coen-brødrene, som står bag film som No Country for Old Men. I virkeligheden var det dog en helt anden Joel Coen – nemlig ham, som skrev Cheaper by the Dozen (Det vilde dusin på dansk). Murray var derfor tvunget til at lægge stemme til Garfield: The Movie under lidt falske forudsætninger.

LÆS OGSÅ: Zombier overfalder Adam Driver og Bill Murray i hypet zombie-film

Shutterstock

9. Jennifer Garner i Elektra (2005)

Daredevils spin-off-film Elektra var en film, som Jennifer Garner faktisk glædede sig til at lave. Ind til hun læste manuskriptet. Garner var bundet af kontrakt, men har efter sigende udtalt til ekskæresten Michael Vartan, at filmen var frygtelig.

LÆS OGSÅ: De her film skal du absolut ikke se: De mest elendige film fra sidste år

Shutterstock

10. Channing Tatum i G.I. Joe: The Rise Of Cobra (2009)

Channing Tatum er en af de skuespillere, der virkelig hadede at være tvunget til at filme G.I. Joe: The Rise Of Cobra. Tatum var nemlig bundet af en kontrakt, der sagde, at han skulle lave tre film under samme selskab. Og en af de tre film skulle altså være G.I. Joe: The Rise Of Cobra. Tatum har udtalt, at han hadede alt omkring projektet. Så kan det ikke siges mere tydeligt.

LÆS OGSÅ: 8 skuespillerpar, som har mødt hinanden under filmoptagelser