Joker fanteori får internettet til at koge over: Hvad betyder 11:11?

Foto/ Warner Bros.

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Hvis du ikke har set Joker endnu, skal du ikke læse videre – denne fanteori spoiler en helvedes masse fra filmen!

Internettet flyder over med den ene vilde fanteori efter den anden – og nu er der dukket en ny fanteori op om den nye Joker-film. Det skriver Cinema Blend.

LÆS OGSÅ: Så er der krig: Jared Leto forsøgte at dræbe Joaquin Phoenix’ Joker

Sammenfald eller ej?

Den alternative superheltefilm Joker har fået fans til at gå i tænkeboks – og det er der blandt andet kommet denne fanteori ud af. Det handler om tidspunkter – nærmere bestemt ure – i Joker-filmen. Vi ser nemlig klokkeslættet 11:11 hele tre gange i løbet af Joker.

Første gang vi ser 11:11 på en urskive, er da Arthur Fleck (Joaquin Phoenix) er til møde hos sin terapeut. Anden gang ser vi Fleck i et flashback, hvor han sidder inde på det psykiatriske hospital Arkham, hvor han banker sit hovede ind i en væg. Og tredje gang, hvor han bliver fyret fra sit arbejde som leje-klovn, og hvor Fleck i vrede smadrer maskinen, hvor man stempler ind og ud fra arbejde.

Det er altså hele tre gange, hvor uret viser 11:11 i forskellige scener. Og nu spørger internettet: Er det et sammenfald eller ej?

Den her fanteori om 11:11 i Joker er blevet udspecificeret i en Joker-fangruppe på Facebook:

LÆS OGSÅ: FBI frygter, at ‘Joker’-relaterede trusler om masseskyderier kommer fra klovne-subkultur

Både instruktør og skuespiller nægter Joker fanteori

Joker-instruktøren Todd Phillips har udtalt til Cinema Blend, at teorien om 11:11 ikke holder stik. Mens hans udmeldinger er lidt vandede. Han udtaler:

“Det er et tilfælde … Nej, jeg mener, jeg ved det ikke. (…) Jeg tror, det er et tilfælde …”

Joaquin Phoenix har ligeledes nægtet, at denne fanteori om Joker skulle have noget på sig. Han benægter dog på en lidt mere interessant måde – nemlig ved at sidestille med en Beatles-teori:

“Paul er død, Paul er død … The Beatles. Hvad jeg mener er: Jeg ved godt, vi putter nogle af den slags ting ind. Men jeg tror, at nogle mennesker overfortolker lidt. Deraf den her “Paul er død”-joke. For nej, 11:11 betød ikke noget for mig personligt.”

“Paul er død” refererer til en Beatles-teori om, at Paul McCartney faktisk døde tilbage i 1966, og at den nulevende rockstjerne er en “kopi”.

Hvorvidt teorien om 11:11 og klokkeslættets betydning holder stik, ved vi altså ikke helt. Jo-jo, fanteorier er der nok af …

LÆS OGSÅ: Anmelderne er enige: Joaquin Phoenix er helt genial som den nye Joker