Dreng gemmer på drabelig hemmelighed: Se trailer til gyseren Antlers

Foto/ Fox Searchlight

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Den nye trailer til den Guillermo del Toro-producerede Antlers er ude, og den er virkelig ikke for børn. Se selv nederst i artiklen, hvor sindssygt uhyggelig den nye trailer til Antlers er!

LÆS OGSÅ: 10 gyserfilm, som var så uhyggelige, at seerne ikke kunne færdiggøre dem

En frygtelig hemmelighed

I den nye trailer til Antlers ser vi en lille dreng, som gemmer på en drabelig hemmelighed. Læreren Julia Meadows bor i en lille by i Oregon. En dag finder hun ud af, at drengen Lucas, som hun underviser, gemmer på en hemmelighed. Hans “far” er nemlig et monster, som vi også ser i den nye trailer til Antlers. Lucas holder monsteret fanget med lænker og fodrer monsteret med dyr fra skoven. Ind til monsteret en dag undslipper …

I den nye trailer til Antlers får vi kun monsteret at se i små glimt. Og at dømme ud fra traileren, kommer der til at være rigeligt med jump scares!

Julia Meadows spilles af Keri Russell (Star Wars: The Rise of Skywalker), hendes mand spilles af Jesse Plemons (El Camino: A Breaking Bad Story), og den unge Lucas bliver spillet af den 13-årige Jeremy T. Thomas.

LÆS OGSÅ: Vi har samlet de 13 bedste jump scares i gysere nogensinde – Tør du?

Halloween som inspiration

Antlers er instrueret af Scott Cooper, som tidligere har siddet i instruktørstolen på Johnny Depp-filmen Black Mass og det Willie Nelson-inspirerede country-drama Crazy Heart. Det er filmmesteren og produceren Guillermo Del Toro (Pan’s Labyrinth, The Orphanage, The Shape of Water), som har udpeget Cooper til at være denne gyserfilms instruktør, selvom han aldrig har instrueret gyserfilm før. Om udvælgelsen har Cooper udtalt til Collider:

“Guillermo sagde, at der er en masse gyseragtige øjeblikke i mine tidligere film, og at han var interesseret i at se en udefrakommende prøve kræfter med gysergenren. Og det er jo lidt som William Friedkin, som heller ikke havde instrueret gysere, før han instruerede The Exorcist. Jeg var så inspireret af John Carpenters tidligere arbejde, som Halloween. Og The Exorcist er bestemt også en personlig favorit.”

LÆS OGSÅ: Varm op til Halloween: Her er 10 uhyggelige gyserfilm på Netflix

Antlers har premiere i USA den 17. april 2020, og vi venter i spænding på en dansk premieredato. Du kan se den nye trailer til Antlers her: