Se de vilde auditionvideoer: Så gode var skuespillerne som børn

Foto/ Shutterstock

author
Frederikke Weien Svendsen

Der er delte meninger om, hvornår man er en god skuespiller – og hvornår man er lige til at smide ud i containeren i baggården. Men man kan også sige, at nogle mennesker har fået deres skuespillerkarriere gennem modermælken. For tjek lige de her skuespillere ud, som allerede havde indskrevet sig i skuespillerhistorien som børn. De her skuespilleres auditionvideoer, fra da de var børn, er nemlig for vilde. Vi kan sagtens forstå, at de er verdenskendte skuespillere i dag.

Børnene er efterfølgende vokset op i en sådan grad, at de er svære at genkende. Bare se de her fem barnestjerner, som næsten er uigenkendelige.

LÆS OGSÅ: Minus 28 kilo: Se 8 skuespilleres vilde ændringer til en rolle

1. Henry Thomas i E.T.

Denne dreng er ikke en, som man lige glemmer. Han blev verdenskendt i 1982 i filmen E.T. som drengen Elliott, der gemte på sin ven og alien E.T.

Er du klar til at føle dig gammel? For “drengen” Elliott er langt fra et barn længere. Manden Henry Thomas er nu 48 år, og han har for nyligt været i medierne for en lidt mere uheldig situration. Han er nemlig blevet anholdt og sigtet for en forbrydelse… Den er altså knap så god.

Men tilbage til søde og uskyldige 1982’er-Henry Thomas – og hans meget imponerende auditionvideo til rollen som Elliott. Hvem ville ikke ansætte ham på stedet?

LÆS OGSÅ: Fanteori fucker med din barnetro: E.T. er i virkeligheden en helt anden

2. Scarlett Johansson i Jumanji

Tiden flyver afsted, også når det angår alderen på de små “barnestjerner”.

Det er ikke for sjov, at Scarlett Johansson er en af verdens bedste betalte skuespillere. Hun blev allerede i en ung alder kastet ud i den hårde branche, og hun er blevet i den lige siden. Hun er i dag 34 år.

Youtube faldt vi over en meget ung Scarlett Johansson, der er til audition som pigen Judy i familiekomedien Jumanji. Men desværre gik rollen en anden, nemlig en (også meget ung) Kirsten Dunst. Det stoppede dog ikke Scarlett Johansson fra at stræbe efter skuespillerdrømmen.

LÆS OGSÅ: 8 umage par: Havde du også glemt, at de her skuespillere engang var kærester?

3. Leonardo DiCaprio i The Outsiders

Åh, Leo, Leo, Leo.

Vi forelskede os for alvor i Leonardo DiCaprio, da han spillede arbejdsdrengen Jack i den verdenskendte film Titanic. Og han har efterfølgende ikke hvilet på laurbærene.

Han har senest medvirket i filmen Once upon a Time … in Hollywood, hvor anmelderne var på røven over, hvor fantastisk filmen var. Og han gør det bare igen og igen.

Han har dog også været i den branche for evigt. Prøv bare at se, hvor lille og sød han er. Derfor er denne helt klart på listen over skuespilleres sødeste og bedste auditionvideoer.

LÆS OGSÅ: De gør det igen: Vi får endnu en Leonardo DiCaprio og Martin Scorsese film

4. Blake Lively i Gossip Girl

Vi stiftede for alvor bekendtskab med Blake Lively i den dramafyldte serie Gossip Girl, hvor hun spillede Upper East Side-pigen Serena.

Hun er dog efterfølgende kommet godt gennem sin skuespillerkarriere som alt muligt andet end den fine og forkælede newyorkerpige. Hun medvirker eksempelvis i den nye film The Rhythm Section, som udkommer i biograferne i 2020. Her kan man roligt sige, at hun kommer til at spille alt andet end én blond og halvsnobbet pige.

Men, men, men. Der er ingen, der ville have kunnet spillet rollen som Serena bedre end Blake Lively. Så lad os se, hvordan hun blev indehaver af den kendte rolle Serena:

LÆS OGSÅ: Har I hørt det, Upper East Side? Gossip Girl vender måske tilbage

5. Tom Hanks og Haley Joel Osment i Forrest Gump

“Mama always said: ‘Life was like a box of chocolates, you never know what you’re gonna get’.”

Det her er en af de helt store klassikere. Forrest Gump. Den amerikanske komedie- og dramafilm, som tog hele verden med storm. Men hvordan så det egentlig ud, når de øvede til de verdenskendte scener i filmen?

Tjek det ud lige her, og se en både ung Tom Hanks – og en meget ung Harley Joel Osment.

Er du interesseret i at se, hvordan Haley Joel Osment ser ud i dag? Prøv lige at tjek ham ud. Han er jo ikke til at genkende.

LÆS OGSÅ: Tom Hanks er på tale som Geppetto i ny Pinocchio – hvem ellers

6. Emma Stone i Easy A

Den rødhårede og rebelske Emma Stone fik vi først rigtig øje på, da hun indtog hoverollen i filmen Easy A. En film om en pige, der gør oprør og bryder alle tænkelige grænser.

Efterfølgende har vi set hende flere gange i de helt store film. Og nu er Emma Stone igen på alles læber – nemlig som Cruella De Vil i den nye filmatisering af 101 Dalmatinere. Og vi kan godt sige, at Emma Stone ikke ligner den originalen Cruella De Vil.

Det her er nok én af de her skuespilleres mere hjemmelavede auditionvideoer. Men man kan jo sige, at hun gjorde det så godt, at hun landede rollen som Olive i Easy A.

LÆS OGSÅ: Første foto af Emma Stone som Cruella er ude – og hun ligner IKKE originalen