10 seriøst forstyrrede sexscener, som virkelig ikke er for sarte sjæle

Foto/ Nordisk Film

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Sex i film kan være akavet, voldeligt, frækt … Og så er der altså også en god portion film, der har nogle virkelig forstyrrede sexscener. Den type scener, hvor du får en pænt dårlig smag i munden, hvis du tager dig selv i at synes, at det alligevel er lidt frækt.

Vi er aldrig blege for at sætte dig i en akavet situation. Derfor har vi selvfølgelig fundet de allermest forstyrrede sexscener frem, så du rigtigt kan blive forvirret over din seksualitet. You’re welcome.

Det skal lige siges, at nogle af de her sexscener faktisk ér virkelig forstyrrede – så det er altså ikke for sarte sjæle, når du klikker dig videre.

LÆS OGSÅ: Vi har samlet de 10 bedste sexscener på film nogensinde

10. Gone Girl – 2014

David Fincher (Seven, Fight Club, Mindhunter) har instrueret denne spændingsthriller, som har Ben Affleck (Good Will Hunting, Batman versus Superman: Dawn of Justice) og Rosamund Pike (Wrath of the Titans, Pride & Prejudice) i hovedrollerne. I denne scene ser vi Rosamund Pikes karakter, Amy, have udspekuleret samleje med Desi, spillet af Neil Patrick Harris (How I Met Your Mother). Og det er altså ikke for sarte sjæle!

9. Crash – 1996

Nej, det er ikke den Oscarvindende storfilm fra 2005. Dén her Crash er fra 1996 og udforsker sex … Og bilulykker. James Spader (The Blacklist) spiller en ung fyr, som er i et åbent forhold med sin kone. Derfor har han frihed til at dyrke sin erotiske passion … For bilulykker. Jo, dén fetish findes også – og vi dømmer ikke! Se selv, hvor opstemt man kan blive af biler herunder.

LÆS OGSÅ: Er du sindssyg, det går vildt for sig: Her er de 10 dyreste bilulykker i film

8. Splice – 2009

Denne sci-fi-horror-film har det hele – også sex mellem menneske og alien. Jep. Adrian Brody (The Pianist, Peaky Blinders) spiller en ung videnskabsmand, som eksperimenterer med genetisk forskning, hvor han forsøger at blande menneskeligt DNA med gener fra dyr. Det kommer der et væsen ud af, som den unge forsker altså … Får følelser for? Det resulterer i hvert fald i en ret weird sexscene. I klippet herunder kan du fornemme de erotiske undertoner mellem forsker og skabning – selve sexscenen må du finde på the deep, dark web. Splice er i øvrigt produceret af Guillermo del Toro, som er at finde på plads nummer 7.

7. The Shape of Water – 2017

Den mexikanske instruktør Guillermo del Toro elsker magiske skabninger. Vi så dem i Hellboy og i Pan’s Labyrinth, og senest i The Shape of Water, som indbragte del Toro Oscar-statuetter for blandt andet bedste film og bedste instruktør. The Shape of Water introducerer et kærlighedsforhold mellem Elisa (Sally Hawkins) og en … Vand … Alien … Dude. Anyways: De to bliver forelskede, og konsumerer deres forhold under vand i denne scene. Bedøm selv, om det er cute eller minder om Den lille havfrue på crack.

6. Southland Tales – 2005

Southland Tales handler om en actionstjerne (Dwayne Johnson), som lider af hukommelsestab. Og så er der hedebølge … Og en pornostjerne, der vil udvikle sit eget realityprogram … Forvirret? Det var vi også. Og så er filmen krydret med en masse “reklamer” – herunder en sekvens, hvor to biler har sex. Se selv – den er god nok.

5. Antichrist – 2009

Lars von Trier er kendt for at være bare en smuuule kontroversiel. Og Antichrist er selvfølgelig ingen undtagelse. En kvinde (Charlotte Gainsbourg) og en mand (Willem Dafoe) sørger over deres barns død. Derfor trækker de sig tilbage til en hytte i skoven, hvor der sker alle mulige mærkelige ting. En af de mest forstyrrede sexscener er faktisk denne, hvor der krydsklippes mellem samleje og barnedød. Brrr – det er altså ikke rart.

4. Society – 1989

Society er fucked up på virkelig mange planer. Filmen blev promoveret under sætningen: “The rich have always fed off the poor” – altså: “De rige har altid tæret på de fattige.” Og den sætning bliver taget meget bogstaveligt i denne horror-komedie, hvor en ung fyr opdager, at hans familie er en del af en grusom og blodig orgie-kult for det højere borgerskab. Og denne scene taler vist for sig selv …

3. Teeth – 2007

“Something is wrong with Dawn O’Keefe” står der i traileren til Teeth fra 2007. Og det er så evigt sandt! Den kristne teenagepige Dawn bliver udsat for et overgreb, hvor hun finder ud af, at hendes krop har en helt særlig forsvarsmekanisme … Det her er nok alle mænd (og kvinders) værste mareridt! Se bare her:

2. Wrong Turn 2: Dead End – 2007

Muterede kannibaler, nekrofili og incest – så bliver det ikke “bedre”, når det kommer til forstyrrede sexscener! I Wrong Turn 2: Dead End bliver undertøjsmodellen Elena slagtet af to monstrøse skabninger – som vist nok er bror og søster. Klippet her er forstyrret i sig selv, men scenen efter er alligevel for NSFW til YouTube – så den må du selv finde. Det indebærer bror/søskende-mutantsex – med Elenas skalp. Og så siger vi ikke mere.

1. Srpski film – 2010

Srpski film, eller A Serbian Film, som den også bliver kaldt, er fyldt med forstyrrede sexscener. Pornostjernen Milos bliver hyret til en “kunstfilm.” Og det skulle han aldrig have gjort. En af de sindsygeste scener i filmen indebærer, at Milos har sex med en kvinde, som han slår ihjel med en machete – mens han fortsætter akten. Nå ja, og så er der den seriøst ubehagelige scene med en baby, som vi tidligere har skrevet om.

LÆS OGSÅ: Vi hylder onani på film med 10 mindeværdige scener med mænd