DR3 tager dig bagfra igen: Doggystyle får ny sæson

Foto/ DR

author
Rune Melchior Sjørvad, Ekstra Bladet

Doggystyle er blevet forlænget med en ny sæson og får længere afsnit.

Ungdomsserien Doggystyle var i 2018 blandt de mest streamede serier på DRTV. Nu skrues der op for kærligheden i sæson 2, der rammer DRTV på søndag 13. oktober. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

I Doggystyle 2 følger vi Asta, veninden Jose og søsteren Ida lidt efter, vi slap dem i første sæson. Asta er forelsket i Bjarke, men bange for at gro fast på Odden. Samtidig er kærligheden truet af en tredje part, nemlig moderen til Bjarkes datter. Jose kæmper med sit destruktive forhold til Niklas og finder sig selv i en livsomvæltende situation, som bringer hende tættere på Asta.

LÆS OGSÅ: TV 2 laver en omvendt Doggystyle: Ny, småliderlig serie charmer dig i gulvet

Rosemarie Mosbæk spiller hovedrollen i 'Doggystyle'. Foto: Valdemar Cold Winge Leisner/DR

Rosemarie Mosbæk spiller hovedrollen i ‘Doggystyle’. Foto: Valdemar Cold Winge Leisner/DR

De unge seere tog Doggystyle 1 – med undertitlen Når livet tager dig bagfra – til sig, da de henover ti afsnit á cirka 10 minutter gennemlevede Astas skuespillerdrømme, provinskuller og insta-opdateringer, mens hun måtte lægge storbylivet bag sig og flytte hjem til forældrene i Odsherred.

LÆS OGSÅ: Her er 10 gode danske serier, du ikke skal snyde dig selv for

Asta er nærmest flyttet ind hos Bjarke, men føler sig truet af Bjarkes ekskæreste Maja i den nye sæson. Foto: Valdemar Cold Winge Leisner/DR

Asta er nærmest flyttet ind hos Bjarke, men føler sig truet af Bjarkes ekskæreste Maja i den nye sæson. Foto: Valdemar Cold Winge Leisner/DR

Mere drama

Doggystyle 2 lægger op til mere drama, end i sæson 1. Afsnittene er blevet længere, og det giver mere plads til at udfolde dramaet. Det er min intention, at Doggystyle skal tale ind i en generation, der er påvirket af angsten for at føle sig ligegyldig og drømmen om at høre til,” siger hovedforfatter og instruktør Anna Emma Haudal og fortsætter:

“Serien handler om at ville elskes af verden og hinanden, og omdrejningspunktet for de fleste karakterer er at turde give efter for forandring.”

LÆS OGSÅ: 22-årige Rosemarie spiller Asta i Doggystyle: Unge har en stor, fælles løgn

Instagram-generation tages under kærlig behandling i 'Doggystyle'. Foto: Valdemar Cold Winge Leisner/DR

Instagram-generation tages under kærlig behandling i ‘Doggystyle’. Foto: Valdemar Cold Winge Leisner/DR

Doggystyle 2 berører også undertemaer som undertrykkelse, køn og seksualitet.

Serien består af otte afsnit á cirka 20 minutter.

Den ny sæson af Doggystyle får premiere søndag 13. oktober 6.00 på DRTV og på DR3 onsdag 16. oktober 21.30. Herefter vises et afsnit om ugen.

LÆS OGSÅ: Doggystyle-skaber får grønt lys til sit første filmmanus, og titlen er lovende