Scorsese langer ud efter Marvel: “Det minder om en forlystelsespark”

Foto/ Victoria Will/AP/Ritzau Scanpix

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Martin Scorsese er ikke glad for superhelteuniverset hos Marvel. Det gjorde han meget klart i et interview med Empire Magazine, hvor Scorsese sammenlignede Marvel med en forlystelsespark. Det skriver Indie Wire.

LÆS OGSÅ: Salma Hayek står klar til sin første rolle i en Marvel-film

“Det er ikke filmkunst”

Stjerneinstruktøren Martin Scorsese har beriget filmverdenen med film som Taxi Driver, Goodfellas og Shutter Island. Den 76-årige italiensk/amerikanske instruktør er aktuel med ‘The Irishman’ med Leonard DiCaprio og Robert De Niro, som har premiere på Netflix den 27. november 2019.

Scorsese har et langt og imponerende bagkatalog, som altså ikke indeholder superheltefilm fra Marvel. Faktisk udtalte Scorsese, at han ikke har set en eneste Marvel-film:

“Jeg har ikke set dem (Marvel-filmene, red.). Jeg forsøgte, du ved … Men det er ikke filmkunst. Helt ærligt; Det, jeg tænker mest på – selvom de er godt lavet, og skuespillerne gør det bedste, de kan under de omstændigheder – er forlystelsesparker. Det er ikke filmkunst fra mennesker, der forsøger at formidle følelsesmæssige, psykologiske oplevelser videre til andre mennesker.”

Så kan det vist ikke siges mere tydeligt: Scorsese kan virkelig ikke lide Marvel-film.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 film, vi glæder os allermest til at se i 2019

Marvel-instruktør svarer igen

James Gunn er instruktøren bag Marvel-filmene Guardians of the Galaxy, og han har svaret igen på de hårde udtalelser fra Scorsese. Det gjorde han på sin Twitter-profil, hvor han skrev følgende:

“Martin Scorsese ligger på top 5 over mine yndlingsfilminstruktør, som er nulevende. Jeg var rasende, da folk talte dårligt om The Last Temptation of Christ uden at have set filmen. Men jeg bliver ked af, hvordan han nu dømmer mine film på præcis samme måde.”

Vi glæder os personligt til både Scorseses The Irishman og alle de Marvel-film og serier, der får premiere de næste to år.

LÆS OGSÅ: Endelig er traileren her! Scorseses Netflix-gangster-film ser fænomenal ud