Her er den nye sæson: Det vidste du ikke om ‘Den store bagedyst’

Foto/ DR

author
Jeanet Rosenkjær Horstmann, Ekstra Bladet

Der sker mange ting i Den store bagedyst, som man ikke lige ser på tv. I lørdags var der premiere på den helt nye sæson af Den store bagedyst på DR. Men det er ikke bare sådan lige at stable så stor en produktion på benene.

Derfor har Ekstra Bladet i samarbejde med redaktør på Den store bagedyst, Søren Clausen, lavet en liste med masser af pudsig info, som du sandsynligvis ikke lægger mærke til, når du sidder og ser den nye sæson.

LÆS OGSÅ: Trin for trin: Sådan kommer du med i Den store bagedyst

De ti nye deltagere er klar til at indtage din tv-skærm i aften kl. 20.00 på DR1. Foto: DR
De ti nye deltagere er klar til at indtage din tv-skærm hver lørdag aften kl. 20.00 på DR1. Foto: DR

10 ting, du ikke vidste om Den store bagedyst

  • 1. Der er nye køkkener i studiet i år.
  • 2. Der går en time fra kagerne er færdige, til de bliver smagt af dommerne.
  • 3. To af årets deltagere har ansøgt om at komme med før.
  • 4. Alle tidligere år har Bagedysten haft fire mænd med – undtagen året, hvor Micki var eneste mand. I år er der tre mænd.
  • 5. De hemmelige opgaver kræver en masse arbejde, som tager meget lang tid. Der er mange afprøvninger af opskrifterne (på tid) og bestilling af specialudstyr.
  • 6. Bøde Timm Vladimir og Markus Grigo har masser af tatoveringer. Timm har blandt andet sin søn Cassius’ navn samt radiser, som symboliserer hans interesse for mad. Han har også tatoveret et kamera, som fortæller om hans interesse for at fotografere. Markus har blandt andet en tatovering af en passionsfrugt, fordi han tidligere har arbejdet som dessertkok på fine restauranter – og så er han uddannet bager.

LÆS OGSÅ: Her er de: Se alle deltagerne i Den store bagedyst

Timm har mange tatoveringer, men der gemmer sig en historier bag de fleste. Foto: DR
Timm har mange tatoveringer, men der gemmer sig en historier bag de fleste. Foto: DR
  • 7. I år skal kagerne bedømmes inde på Clausholm Slot, som er det slot, man ser i baggrunden i introen.
  • 8. I det første program skal deltagerne prøve kræfter med en kage, som Katrine selv har fundet på, og som hun holder af at lave. Nemlig en træstamme med stribet marcipan.
  • 9. Programmerne er optaget fra april til juni. ‘Overflyvningsbillederne’ er alle optaget på en sommerdag, så den vakse seer vil bemærke, at der i de første programmer nogle gange er blade på træerne – andre gange ikke, også i samme program.
  • 10. Selvom det hedder Den store bagedyst, har der været konkurrencer, hvor der slet ikke er blevet bagt. Eksempelvis da der blev lavet “Raw Cakes”, da deltagerne skulle lave bolcher, og da der blev lavet fyldte chokolader.

Den nye sæson af Den store bagedyst er den ottende i rækken. Du kan se med hver lørdag klokken 20.00 på DR1 og på DRTV. Timm Vladimir er vært, og Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo er dommere. Sidste år vandt den kun 17-årige Emil Obel ‘Den store bagedyst’, som den yngste deltager nogensinde.

LÆS OGSÅ: Det ultimative ‘Den store bagedyst’ drukspil til weekenden