Matt Damon takkede nej til rolle i storfilm: Mistede 250 millioner dollars

Foto/ Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Når man er en stor Hollywood-stjerne som Matt Damon, har man sikkert penge nok. Men det må alligevel være lidt bittert at gå glip af at tjene 250 millioner dollars. Det var præcis det, der skete, da Matt Damon takkede nej til at være med i Avatar.

LÆS OGSÅ: Episk bilræs-trailer: Christian Bale og Matt Damon spiller mændene, der slog Ferrari

James Camerons førstevalg

Instruktør James Cameron er manden bag storfilm som Titanic, Aliens og The Terminator. Og da han skulle finde sin rollebesætning til sci-fi-filmen Avatar, var Matt Damon altså hans førstevalg. Det skriver Screen Rant.

James Cameron er kendt for at være en bestemt herre, og han var da også stensikker på, at Avatar ville blive et kæmpehit – uanset hovedrolleindehaveren. Men han tilbød stadig rollen til Matt Damon, der har udtalt følgende til GQ:

“Jim Cameron tilbød mig at være med i Avatar. Da han gjorde det, sagde han: “Hør her, jeg har ikke brug for nogen. Jeg har ikke brug for et stort navn, en kendt skuespiller. Hvis du ikke tager rollen, giver jeg den til en ukendt skuespiller, for filmen behøver dig ikke. Men hvis du tager rollen, giver jeg dig 10 procent …” Så, når det kommer til penge …”

Matt Damon svarer faktisk ikke på, hvorvidt der var tale om 10 procent af filmens samlede indtjening eller ej. Men Avatar indtjente omkring 2,8 milliard dollars. Og ud fra GQ’s udregninger viser det altså, at Matt Damon kunne have tjent cirka 250 millioner dollars på Avatar, hvis han havde takket ja til rollen, som i stedet gik til den mere eller mindre ukendte skuespiller Sam Worthington.

Pænt bittert, alligevel.

Matt Damon har dog en mere eller mindre skudsikker karriere inden for vesten. Fra Oscarvinder for bedste manuskript for Good Will Hunting, over den hæsblæsende Bourne-trilogi, til roller i film som The Martian og senest Ford v Ferrari, der udkommer 2019.

Så mon ikke han klarer den.

LÆS OGSÅ: Der kommer en Bourne Identity serie, og nu er hovedrollerne valgt