Kendt fra Disney: Nu er hun pornostjerne

Foto/ Shutterstock

author
Kim Kastrup, Ekstra Bladet

Den tidligere Disney-stjerne Maitland Ward springer nu ud i pornofilmen Drive.

Den i dag 42-årige Maitland Ward, der tilbage i 1998 spillede rollen som Rachel McGuire i den populære Disney-serie Boy Meets World, springer meget snart ud i sin debut-film som porno-skuespiller i filmen Drive.

Det skriver flere medier heriblandt Independent og Fox News.

Maitland Ward har gennem de sidste par dage heftigt promoveret sin kommende pornofilm Drive på Instagram.

For fem dage siden lagde Maitland Ward et billede ud på sin Instagram, hvor hun poserer iført frækt undertøj. Til billedet skrev Maitland Ward:

“Jeg har planer om at overraske jer helt vildt om 48 timer.”

LÆS OGSÅ: Emma Stone spiller stakkels tredje hjul i pornofilm i genial sketch

Fra Boy Meets World til porno

I 1998 fik Maitland Ward rollen som Rachel McGuire i Disney-serien i sjette sæson. Hun fortsatte i rollen, indtil den populære serie sluttede i år 2000.

Den populære tv-serie Boy Meets World fokuserede først og fremmest på Cory Williams spillet af Ben Savage, som man gennem samtlige syv sæsoner følger gennem både folkeskolen og gymnasiet. Et portræt af en dreng og en ung mands hverdag i 90′ erne, der selvfølgelig også havde fokus på hans venner og alle de piger han møder på sin vej.

LÆS OGSÅ: Dansk-svensk komedieserie om en pornoskaber skal laves i amerikansk version

Her ses karaktererne fra tv-serien ‘Boy Meets the World’. Maitland Ward ses som nr. 2 i bageste række iført en stribet top. (Foto: PR Foto)

Den i dag 42-årige Maitland Ward fortalte for nylig magasinet In Touch om springet fra sin Disney-fortid til pornobranchen. Hun forklarede, at det især var et manuskript, der overtalte hende til at prøve kræfter med en rolle i en pornofilm.

“Jeg var imponeret af manuskriptet. De spurgte, om jeg ville være en del af det, og jeg tænkte: Jeg har aldrig vidst, at der var noget i pornobranchen, der kunne være så godt”, forklarer Maitland, der har tegnet kontrakt med agent-firmaet Society 15 i forbindelse med sin rolle i pornofilmen Drive.

“Filmen Drive har så mange temaer, og min karakter er anderledes end alle, jeg har portrætteret før. Jeg føler virkelig, at kvaliteten i historien sagtens kunne arbejde sammen med de seksuelle scener i filmen”, fortæller Maitland Ward til In Touch.

Herunder kan man se plakaten fra filmen, som Maitland også lagde ud på sin Instagram:

LÆS OGSÅ: På de her sites kan du se porno med god samvittighed

LÆS OGSÅ: Populær romantisk komedie ligger – angiveligt – på en pornoside