Biografgæster skræmt fra vid og sans: Nu tilbyder filmselskab parterapi

Foto/ A24

author
Frederikke Weien Svendsen

Man kan roligt sige, at gyserfilmen Midsommar ikke er den bedste kærestefilm. For det er langt fra en klassisk gyserfilm med jump scares og uhyggelige splatterscener, hvor man har en god undskyldning for at trykke sig ekstra ind til sin kæreste. Derimod er det en film, som kan få en til at rive hovedet af sin kæreste.

Det har filmselskabet A24 opdaget. Derfor har de nu, i samarbejde med Talkspace, lavet en konkurrence, hvor man kan vinde tre måneders parterapi. Det skriver Indie Wire.

Denne konkurrence er kommet i stand i forbindelse med, at du snart kan se gyserfilmen Midsommar hjemme i sofaen. Men du skal måske overveje at se filmen uden din kæreste ved din side.

LÆS OGSÅ: De her sindssygt uhyggelige gyserfilm skal du se, når det bliver koldt og gråt til efteråret

Gyserfilmen, der har skræmt folk ud af biografen

Vi har før hørt om fænomenet ‘midsommar’, som denne smukke, hyggelige og magiske dag, hvor Sverige fejrer den lyseste dag på året ved at danse og flette blomsterkranse. Men denne film er langt fra hyggelig og magisk, men mere et uhyggeligt midsommermareridt.

Det amerikanske kærestepar Dani og Christian vælger at tage til Sverige sammen med deres venner, for at opleve den ægte midsommar-kultur. Men her bliver det alt andet end idylisk. Der sker nemlig uforklarlige ting, og det skrøbelige parforhold bliver sat alvorligt på prøve.

Gyserfilmen har allerede skræmt flere mennesker ud af biograferne. Se bare denne her dreng, som måtte flygte ud af biografen under visningen af gyserfilmen Midsommar. Og åbenbart har den hypede gyserinstruktør Jordan Peele heller ikke kunnet komme sig over den rædselsvækkende slutning. Læs om hans reaktion på filmen lige her.

Hvis du har mod på flere frygtindgydende gyserfilm, kan du passende se den nye trailer til Netflix-filmen Tall in the Grass.

LÆS OGSÅ: Se børnefortælling blive til hårrejsende gyserfilm: Kan du sove efter den her?