Ny Netflix-gyser vil give dig mareridt: Hvad gemmer der sig i græsset?

Foto/ Netflix

author
Frederikke Weien Svendsen

2019 ser ud til at være året for Stephen King og hans legendariske bøger. Gyserfilmen It del 2, med dræberklovnen Pennywise, er lige kommet i biograferne, og den har efterladt anmeldere grædende. Men det er ikke det sidste, vi har set til Stephen King. Denne gang er det hans novelle In the tall grass, som bliver filmatiseret til endnu en creepy gyserfilm, og vi kan næsten ikke vente!

Det er dog ikke en film, vi kommer til at se på det rullende lærred i biografen. Men derimod i vores alle sammens hjemmebiograf, Netflix. Den kommende gyserfilm In the tall grass vil allerede være tilgængelig på steamingtjenesten den 4. Oktober 2019, skriver Bloody Disgusting. Så er den nemlig klar til, at man kan se den i efterårets dunkle aftentimer.

LÆS OGSÅ: Stephen King synes – stadig – ’The Shining’ er en latterligt dårlig film

Nu har du lyst til at gå hjem og slå græsset

I traileren møder vi søskendeparret Becky og Cal, der befinder sig midt ude i ingenting. Pludselig hører de en drengstemme langt inde fra nogen græsmarker, råbe efter hjælp. Så de vover sig ud i det meter høje græs for at hjælpe ham, men det skal vise sig at være meget mere kompliceret end først tænkt. For det enorme mængde græs, indeholder langt mere end mudder og insekter.

Novellen, som filmen er baseret på, er skrevet af nok verdens største gyserforfatter Stephen King. Men faktisk er denne novelle ikke ren Stephen, da bogen er et samarbejde mellem ham og hans søn, Joe Hill. Bogen blev udgivet i 2012 og nu, syv år efter, bliver den uhyggelige historie til en film.

En af hovedrollerne i filmen er skuespilleren Patrick Wilson. Han er bedre kendt som eksorcisten Ed Warren fra filmene Nattens dæmoner og Annabelle. Patrick Wilson har altså allerede masser af erfaring inden for gyseruniverserne, så vi er i helt trygge hænder.

Men pas på før du ser traileren, for det er faktisk bevist, at gyserfilm kan gøre dig syg.

LÆS OGSÅ: Ondskabens Hotel-opfølger med ny trailer: Hotellet vil hjemsøge dig på ny