Mads Mikkelsen skal spille hovedrolle i ny stor Netflix-film

Foto/ Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

author
Frederikke Weien Svendsen

Vores danske film-hjerter danser af glæde, når Mads Mikkelsen laver film til det danske filmlærred. Men det betyder jo ikke, at han skal vinke helt farvel til det store USA. Vores alle sammens Mads Mikkelsen skal spille med i en splinterny amerikansk Netflix-film.

Det skriver Deadline.

Denne gang er det dog ikke som en drabelig lejemorder eller kannibalen Hannibal, men derimod som pæredansk journalist.

LÆS OGSÅ: Spottede du dansk statsminister i Netflix’ hitserie?

Film baseret på rejseartikler

Den nye Netflix-film med Mads Mikkelsen i hovedrollen er ifølge Collider baseret på den norske forfatter Karl Ove Knausgaards rejseartikler.

Filmen handler om en dansk journalist og hans teenagedatter, som tager på roadtrip gennem det enorme USA. Her skal den danske journalist jonglere både artikelskrivning og rejsen med sin datter, på én og samme tid.

Netflix-filmen skulle efter sigende både optages i Danmark og også i Sverige og USA.

Den kommende film bliver produceret af den amerikanske og oscarvindende-filminstruktør Alexander Payne. Ifølge kilder har filmen været undervejs i over tre år, men nu bliver filmoptagelserne endelig skudt i gang i næste måned.

Vi ved endnu ikke, hvad titlen bliver på den nye Netflix-film. Men vi glæder os til at høre meget mere om den – og vores folkekære Mads.

Filmen får premiere i efteråret 2020. Hvis du også synes, at der er lang tid til, så kan du for tiden til at gå med at se de her 5 uhyggelige gysere i biografen.

LÆS OGSÅ: Christopher Nolan optager i hemmelighed ny film i Danmark