Tarantino’s ’Once Upon a Time in Hollywood’ bliver (måske) en miniserie på Netflix

Foto/ SF-studios

author
Mette Viktoria Pabst

Tarantinos Once Upon a Time in Hollywood går sin sejrsgang i biograferne lige nu. Anmelderne hylder instruktørens seneste film, der har det måske mest stjernespækkede cast nogensinde.

Og filmen skal måske også feje benene væk under Netflix-seere. Flere medier har gennem de seneste uger beskrevet, hvordan Tarantino overvejer at gøre sin seneste film til en miniserie, der skal offentliggøres på Netflix.

Nu bekræfter også Brad Pitt, der spiller en af hovedrollerne i filmen, at Tarantino leger med tanken.

“Ja, han snakkede om det. Det er en ret vild idé,” fortæller Pitt til New York Times.

LÆS OGSÅ: Ser ny stjerne i Stranger Things bekendt ud? Tjek lige, hvem der er hendes forældre

Once Upon a Time in Hollywood på Netflix

Selvom det lyder helt vildt, er det faktisk ikke første gang, at Tarantino smider en af sine film op som miniserie på Netflix. Tidligere i år kunne amerikanske Netflix-seere nyde Tarantinos The Hateful Eight i en forlænget serie-version. Mens biograffilmen var 187 minutter lang, var mini-serien på Netflix 210 minutter lang.

Til New York Times understreger Brad Pitt, at han synes, det er en fremragende idé at gøre Once Upon a Time in Hollywood til en miniserie:

“Det er næsten det begge fra begge verdener. Du får biografoplevelsen, der allerede findes, men du kan faktisk lægge endnu mere kontekst ind i serieformatet.”

LÆS OGSÅ: Spiller myrdet skuespillerinde: Ligheden er skræmmende på nyt billede

Noget tyder på, at vi kan se frem til Once Upon a Time in Hollywood på Netflix. Så skal vi være i selskab med Brad Pitt og Leonardo DiCaprio i endnu længere tid end de næsten tre timer, som Once Upon a Time in Hollywood varer i biografen. Det bliver en fest!

Så kan du måske nå at lægge mærke til de her syv skjulte detaljer, som du helt sikkert ikke spottede i biografen.