Kæmpeserie om Ringenes herre bliver dyreste nogensinde: Nu er endnu en skuespiller fundet

Foto/ Ho/Reuters/Ritzau Scanpix

author
Mette Viktoria Pabst

Der er et Game of Thrones-formet hul i manges liv, efter hitserien sluttede i foråret. Men alle streamingtjenester er klar til at fylde dit liv ud med nye, vilde fantasyserier. Netflix er klar med den kæmpe satsning, hvor de endda har hyret en kendt, dansk skuespiller. HBO selv er klar med flere Game of Thrones-serier. Men Amazon trumfer dem begge: De har tænkt sig at lave en Ringene herre-serie. Og det bliver den dyreste serie nogensinde.

Og en ny skuespiller har meldt sig i rækken til den nye serie. Det er Midsommar-skuespiller Will Poulter, der skal være med i den kommende Ringenes herre-serie. Det skriver Deadline. Amazon selv har dog ikke bekræftet rollen endnu.

LÆS OGSÅ: Den første skuespiller til gigantisk Ringenes herre-serie er valgt

Han skal måske spille en karakter, vi kender

Amazon har allerede hyret instruktøren, som skal sætte scenen i seriens første par afsnit. Og han har glimrende erfaring i storslåede, overnaturlige universer. Han står blandt andet bag den grotesk uhyggelige gyser The Orphanage, ligesom han har tacklet et megabudget under instruktionen af Jurassic World: Fallen Kingdom.

Amazon har også afsløret, at serien kommer til at foregå i Midgårds Anden Tidsalder, tusindvis af år før Bilbo og Frodo gik rundt med herskerringen i lommen. Og det afslører en del om handlingen. Men der er formentlig nogle af de karakterer, vi kender fra Ringenes herre, vi også kommer til at se i den kommende serier. Blandt andet nogle af elverne, der er tusindvis af år gamle.

LÆS OGSÅ: Din værste frygt bliver virkelig i ny gyser: Anmelder kravler ned under sædet

Amazon afslørede den første skuespiller til serien for nogle måneder siden. Og nu ved vi altså, at Poulter formentlig melder sig i rækken af skuespillere til den gigantiske serie.

Selvom det ikke er afsløret, hvem Poulter skal spille i serien, har fans et godt bud. Flere spår, at han skal spille en ung Eldron. Eldron er konge af Rivendell, et af elverrigerne i Midgård, og vi møder ham både i Hobitten og Ringenes herre. Han er virkelig, virkelig gammel, så derfor kan han også være med i den nye serie, selvom den foregår mange år før Hobitten.

Og Poulter kunne sagtens bære den rolle. Tjek bare billedet her:

Det her tegner til at blive en storslået serie. Amazon har allerede skrevet sig op til flere sæsoner, og med 20 afsnit i bare første sæson lyder det til, at serien bliver et bekendtskab, der strækker sig langt ud i fremtiden.

Desværre skal vi væbne os med tålmodighed, før vi kan se den nye Ringenes herre-serie. Serien får nemlig først premiere i 2021.

Netflix fantasy-brag får dog premiere lige om lidt – se bare den storslåede trailer her.

LÆS OGSÅ: Kæmpe dansk Valhalla-film på vej: Storslået trailer er landet