Er I klar, Disney-fans? Ham her er på tale som Prins Erik i Den lille havfrue

Foto/ Disney

author
Mette Viktoria Pabst

Disney-prinser hænger ikke på træerne. Det har Disney måtte erkende, efter de har haft en hel del besvær med at finde drømmefyren, der skal spille prins Erik i Disneys nye live-action genindspilning af Den lille havfrue.

Disney var ellers lige ved at lande en aftale med lidt af en stjerne. Men i sidste øjeblik ombestemte han sig – det var faktisk efter, at han blev forbigået til rollen som Elvis.

Nu har en ny prins Erik meldt sig på banen. Ret kækt skrev 13 Reasons Why-skuespilleren Christian Navarro på Twitter, at han egentlig synes, han var oplagt til rollen.

“Så jeg har hørt, at Harry Styles har sagt nej til rollen som prins Erik. Tjah… jeg kan synge,” lød det fra skuespilleren.

LÆS OGSÅ: Kong Triton skal castes: Disney vil have Oscar-vinder i Den lille havfrue

Og det virker til, at hans kække attitude måske kan lande ham prinse-rollen.

I hvert fald har Christian Navarro tirsdag skrevet på Twitter, at Disney har ringet til ham, og han har fået lov at gå til audition på rollen. Det skriver Entertainment News.

Ariel er allerede fundet

Christian Navarro har spillet med i flere serier, men er mest kendt for sin rolle som den mystiske Tony i 13 Reasons Why. Og den mystisk kan sikkert være med til at give prins Erik en ekstra dimension, hvis Navarro skulle løbe med rollen.

Selvom Disney har haft svært ved at finde deres prins, er det gået overraskende hurtigt med at finde Ariel. Skuespilleren, der skal spille den skællede havfrue, blev annonceret allerede tilbage i juli.

Det bliver Halle Bailey, der bliver Disneys nye Ariel. Hun er R’n’B-sanger i duoen med sin søster, Chloe X Halle. Og nu springer hun altså ud som skuespiller.

LÆS OGSÅ: Genial kunstner viser, hvor kiksede Disney-prinsesser ville se ud i hverdagssituationer

Valget af Ariel-skuespiller fik dog nogle op i det røde felt. For Halle Bailey ligner ikke den Ariel, som vi kender, fra Disneys tegnefilm. Bailey er nemlig ikke hvid og rødhåret, men derimod en sort, mørkhåret kvinde. Og det fik fans til at kritisere Disney for at vælge en skuespiller så langt fra tegnefilmens original.

Navarro er altså ikke noget helt dumt bud på en prins Erik. En kunstner har tegner prinserne, som de ville se ud, hvis de fandtes i virkeligheden, og ligner Navarro ikke bare en lille smule?

Der er endnu ingen dato for, hvornår Den lille havfrue får premiere. Men Disney er godt i gang med at samle holdet. Tjek bare ud, hvem Disney har castet som havheksen Ursula i den kommende film.

LÆS OGSÅ: Kunstner vækker dem til live: Sådan ville Disney-prinsesserne se ud, hvis de levede i 2019