Harry Potter er for farlig: Skole forbyder nu bøgerne

Foto/ Jaap Buitendijk/AP/Ritzau Scanpix

author
Frederikke Weien Svendsen

Kan du forestille dig at få et forbud mod at læse Harry Potter-bøger? Det er nok ét mareridt, mange af os får sved på panden af. Byen Nashville i den amerikanske delstat Tennesse er dette skrækkelige mareridt dog blevet vækket til live.

Selvom der efter 20 års ventetid endelig er nye Harry Potter-bøger på vej, bliver det ikke eleverne på St. Edward Catholic school, der får glæde af dem.

En præst på den katolske skole har besluttet sig for, at alle syv højtelskede Harry Potter-bøger nu skal fjernes fra skolens bibliotek, skriver Tennessean.

LÆS OGSÅ: Kan du spotte, hvem det er? Harry Potter-stjerne er svær at genkende i ny film

“Besværgelserne er virkelige“

Bøgerne skulle ifølge præsten give de studerende, som læser dem, mulighed for at forbande andre omkring dem, eller dem selv. Og det sker ifølge præsten, når man læser højt fra J.K. Rowlings eventyrlige bøger.

Efter konsultation med forskellige eksorcister har skolen nu besluttet sig for at fjerne alle Harry Potter-bøgerne fra skolens bibliotek for at undgå hekseri blandt skolens elever.

Præsten udtaler i en mail til Tennessean: “Besværgelserne og forbandelserne, som bliver beskrevet i bøgerne, er virkelige formularer og forbandelser. Som, når det bliver læst af et menneske, risikerer at fremkalde onde ånder.“

Er det nu, vi skal hjem og støve vores Harry Potter-bøger af, og se om Wingardium Leviosa-forbandelsen kan få noget til at svæve?

Eller får du ligesom os lyst til at gense alle filmene (med frygt for at de også bliver forbudte)? Så kan du heldigvis se alle de elskede Harry Potter-film på denne streamingtjeneste.