Så godt ligner han: Se Mindhunter-skuespiller side om side med ægte Charles Manson

Foto/ Netflix

author
Freya Bjørnlund

Mindhunter, den populære og anmelderroste krimiserie på Netflix, vendte for nylig tilbage med sæson 2. Serien er inspireret af to virkelige FBI-agenter, som interviewede og studerede USA’s grusomste seriemordere for at undersøge, hvad der får folk til at dræbe. Og i sæson 2 taler betjentene med kultlederen Charles Manson. En mand, som ikke personligt har slået nogen ihjel, men som er berygtet for at have hjernevasket sine følgere til at myrde. Og Manson i Mindhunter er virkelig som snydt ud af næsen på den ægte, forstyrrede vare.

LÆS OGSÅ: De 10 bedste krimiserier på Netflix

Det dokumenterer en YouTube-video, hvor Manson i Mindhunter står side om side med et videointerview fra 60 Minutes Australia med den virkelige Manson fra 1981.

Stemmen, bevægelserne, de små tics, den rablende tale, håret og skægget – alt er spot on. Et par af replikkerne er endda løftet direkte fra det berømte interview.

LÆS OGSÅ: Her er de 5 bedste krimiserier på Viaplay, som enhver sofadetektiv skal se

Manson i Mindhunter bliver spillet forrygende af Damon Herriman, som også spiller Charles Manson i en biografaktuel storfilm.

Tjek også de her otte skuespillere, som har gennemgået vanvittige fysiske transformationer for at forvandle sig til en filmrolle.