Verdens mest badass hacker er tilbage: Se traileren til den fjerde sæson af Mr. Robot

Den første trailer til Mr. Robot sæson 4 er landet.

Foto/ HBO Nordic

author
Mette Viktoria Pabst

Pas på: Vi spoiler fra første sæson af Mr. Robot

Rami Malek er en af dem, som Hollywood hiver i for tiden. Han gjorde så god en figur i Queen-filmen Bohemian Rhapsody sidste år, at han vandt en Oscar (Se bare, hvor godt han ligner den ikoniske forsanger her). Og han har landet en markant rolle som skurk i den næste Bond-film.

Men før al den succes var Rami Malek hackeren Elliot Alderson i Mr. Robot. Hit-serien, der har tre sæsoner bag sig, lander nu med den første trailer til Mr. Robot sæson 4. Og det bliver seriens endegyldigt sidste sæson.

“Vi skal tilbage på jobbet,” lyder det fra Elliot Alderson til sit alterego Mr. Robot. Og at dømme efter traileren bliver det endnu mere mørkt og dystert end de tidligere sæsoner.

LÆS OGSÅ: Dine gamle Disney VHS-bånd kan gøre dig rig: Har du de her film derhjemme?

Endegyldigt farvel til Mr. Robot

Mr. Robot er serien om mesterhackeren Elliot, der egentlig bare gerne vil have styr på sit liv. Nå ja, og om Mr. Robot, hans alter ego, der vil skabe en ny verdensorden.

Den nye sæson bliver den fjerde og sidste i rækken. Sammen med den første trailer til Mr. Robot sæson 4 har selskabet bag, USA Network, afsløret, at sæsonen får premiere den 6. oktober i USA.

Den fjerde sæson bliver på 13 afsnit – den længste Mr. Robot sæson til dato.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 nye serier i 2019, du skal glæde dig allermest til

Vi ved endnu ikke, hvornår den endelige sæson kan ses i Danmark, men de første tre sæsoner af serien kan ses på HBO Nordic, så mon ikke, de hurtigt får opkøbt den sidste sæson også.

Den nye trailer giver ikke mange hints om, hvad der sker med Elliot, E corp, Darlene eller nogen af de andre. Ikke andet, end at vi kan være sikre på, at det bliver mørkt. Og at nogen bliver slået ihjel.

Se den første trailer til Mr. Robot sæson 4 herunder.

LÆS OGSÅ: 10 Stjerner, der ligner deres børn (uhyggeligt) meget