Første foto af Emma Stone som Cruella er ude – og hun ligner IKKE originalen

Foto/ Disney

author
Freya Bjørnlund

Angelina Jolie har med stor succes givet nyt liv til en af Disneys ældste skurke, Maleficent fra Tornerose – og hun skruer op for badass-barometeret i traileren til Maleficent 2. Nu vil Disney lave et lignende nummer i en kommende film med Emma Stone som Cruella De Vil.

Det første foto af Emma Stone som Cruella De Vil er endelig landet.

Og hun ligner ikke ligefrem Cruella, som vi kender hende fra tegnefilmversionen fra 1961.

Farvel til cigarethylsteret og den overdimensionerede pelsfrakke – goddag til smokey eyes, hårspray og tætsiddende læder.

LÆS OGSÅ: Vi rangerer de 25 mest sexede Disney-figurer

Emma Stone som Cruella er ren punk

Den kommende Cruella-film skal foregå i 1970’erne og fortælle historien om hundemorderens yngre dage. Og så skal den ifølge Disneys præsentation på den såkaldte D23 Expo have en “Punk rock-vibe”. Det kan ses på det første foto.

Cruella skal instrueres af Craig Gillespie, der også står bag I, Tonya om den skurkagtige og dæmoniserede skøjteløber Tonya Harding fra virkelighedens verden.

Og han har tydeligvis valgt at spice Cruella en del op.

LÆS OGSÅ: Quiz: Kan du huske, hvad alle de her Disney-karakterer hedder?

Er det fashion forward eller bare dårlig stil? Fans er delte på sociale medier. Mange er helt på røven over Cruellas makeover:

Andre synes, det er lige lovligt friskt:


Vi må vente helt til 28. maj 2021 på at se Emma Stone som Cruella De Vil.

Men indtil da er der en hel stribe af Disney-remakes på vej i biografen – se den allesammen her. Og så kan vi se frem til en hel stribe nye Disney-film og serier, når filmgigantens længe ventede streamingtjeneste Disney+ snart går i luften. Programmet er virkelig respektindgydende.

LÆS OGSÅ: Disneys nye Mulan film bliver med de kendte sange – men vigtige karakterer er skåret væk