Kit Harington fortæller, hvad der virkelig skete med Jon Snow efter Game of Thrones-slutningen

Foto/ HBO

author
Mette Viktoria Pabst

Det burde ikke skulle siges, men selvfølgelig spoiler vi slutningen på Game of Thrones i denne artikel. Så hvis du endnu ikke har set serien, så skynd dig væk nu.

Game of Thrones-æraen sluttede i foråret. Lidt skuffende mener nogle meget vrede fans, der har samlet underskrifter ind på, at slutningen skal filmes helt om.

Men slutningen er, hvad den er. Cersei, den mest snu dronning i kongeriget, døde, efter at have spillet en irriterende lille rolle i sidste sæson. Dragemoderen Danys endte med at opfylde en ældgammel profeti. Bagefter dræbte Jon hende, dragen gik amok, og Bran endte på tronen.

LÆS OGSÅ: 10 skjulte detaljer fra Game of Thrones-finalen, som du nok missede

Hvis du allerede har et Game of Thrones-formet hul i maven, så bare rolig. Vi får selvfølgelig en masse nye Game of Thrones spin-off-serier. Denne her Game of Thrones-serie er allerede godt på vej, og den lyder ret fed.

Men et af de store spørgsmål efter finaleafsnittet er, hvad sker der med Jon Snow?

Det føles en lille smule antiklimaks, at vi allesammen troede, han skulle være konge, og så ender han tilbage ved muren.

Nu har skuespiller Kit Harington selv sat ord på, hvad der sker med Jon Snow, efter serien slutter.

LÆS OGSÅ: Efter kaffekoppen: Ny Game of Thrones-fejl sneg sig ind i finalen

Hvad sker der med Jon Snow?

Jon Snows historie slutter med, at han rider nord for muren sammen med en gruppe wildlings og hans kæmpe, snehvide dirwolf Ghost. På nettet har teorien om Jon Snows slutningen været, at han ikke bliver ved muren, som han har fået besked på, men tager op for at leve nord for muren.

Og den teori bekræfter Jon Snow.

“At se ham ride nord for muren og tilbage til noget sandt, noget ærligt, noget rent sammen med de mennesker, han hører sammen med – the Free Folk – det føles for mig, som om han endelig er fri,” siger Kit Harington til The Hollywood Reporter.

“I stedet for at blive lænket og sendt til muren, så føltes det, som om han blev sat fri. Det var en virkelig sød slutning. Selvom han havde gjort forfærdelige ting, selvom han havde følt den smerte, den faktiske slutning for ham var endelig at blive befriet,” lyder det.

Selvom mange havde troet, at Jon Snow ville ende på tronen, så endte han altså nord for muren. I stedet for blev det Bran, der blev konge – og der er faktisk flere detaljer i løbet af serien, der har hintet.

Hvis du ikke kan overskue at vente til de kommende Game of Thrones-spin-offs får premiere, så har Netflix’ bud på en Game of Thrones arvtager premiere lige om lidt.

LÆS OGSÅ: Ingen spottede ham: Dansk stjernearkitekt Bjarke Ingels dukkede op i Game of Thrones