Vi får en ny ‘Lady og Vagabonden’: Hovedrollen er en 2-års internathund – se ham her

Foto/ Disney

author
Mette Viktoria Pabst

Disney er i gang med at genindspille alle de elskede Disney-tegnefilm igen. De fleste bliver genindspillet med virkelige mennesker og CGI-animerede effekter og dyr, men Disneys Lady og Vagabonden bliver anderledes. Her har Disney valgt at bruge virkelig hunde i rollerne.

Og i rollen som hunden Vagabond har Disney valgt Monte. Et 2-års gadekryds fra Arizona. Det helt særlige ved ham er, at han ikke kommer fra en kærlig familie, der selv har haft ham med til auditions til rollen. Nej, Monte er en internathund.

Det skriver CNN.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Her er de hunde, der skal spille med i Disneys nye ‘Lady og Vagabonden’

Kan sitte og gå pænt i snor

Hunden Monte blev fundet på internatet af Disney, da de skulle finde en hund til at spille hovedrollen. Og de faldt så hårdt for ham, at de gjorde ham til stjernen i filmen.

“Han blev adopteret i april 2018, og vi vidste, at de folk, vi mødtes med, overvejede at gøre ham til Hollywood-stjerne, men vi vidste ikke for hvad, for det var meget hemmeligt,” fortæller direktøren for internatet til Republic.

LÆS OGSÅ: Kendt Disney-sang bliver for kontroversiel: Skal laves helt om i ny Disney-film

Ifølge personalet er Monte en super sød hund, der med det samme går over og hilser på nye mennesker. Da han blev adopteret af Disney kunne han også både sitte og gå pænt i snor.

Hvis du straks får lyst til at købe en hund som ham, er det ikke en racehund, du skal gå efter. Faktisk er der ingen, der ved, præcis hvilke racer, Monte er en blanding af. Ud over, at der nok er noget terriere i ham.

Og se lige, hvor godt han ser ud:

Hundenes stemmer er fundet

Det bliver instruktøren Charlie Bean, som står bag The LEGO Ninjago Movie, som skal give os en ny Lady og vagabonden. 

Stemmerne til de to hovedrolle-hunde er også blevet afsløret. Det er Tessa Thompson, som du kender fra Westworld og Thor: Ragnarok, der lægger stemmer til Lady. Og Justin Theroux, som du kender fra ManiacLeftovers og Mulholland Drive, lægger stemmer til Vagabonden.

Film får ikke premiere på det store lærred, men derimod på Disneys egen kommende streamingtjeneste Disney+, som åbner næste år. En streamingtjeneste, hvor alle Disneys gamle tegnefilm kommer til at ligge sammen med nogle helt nye serier.

LÆS OGSÅ: Dine gamle Disney VHS-bånd kan gøre dig rig: Har du de her film derhjemme?