Trods kæmpesucces: Spider-Man er færdig i Marvels filmunivers

Foto/ Sony Pictures

author
Mette Viktoria Pabst

Spider-Man kom lidt sent til Avengers, men han endte med at være en af de mest elskede superhelte på holdet. Og Spider-Mans efterfølgende succes er ikke til at tage fejl af. Spider-Man: Far From Home er lige blevet den bedst sælgende Sony Pictures-film nogensinde. En succes, som ingen hos Sony formentligt havde forventet, siden Sonys egen Spider-Man film The Amazing Spider-Man 2 fra 2014 ikke levede op til forventningerne.

Dengang lavede Sony en aftale med Disney-ejede Marvel Studios om at udlåne superheltefiguren til dem. Og siden har Marvel sørget for at gøre Spider-Man til en stjerne.

Men nu er det slut. Ifølge Variety har de to selskaber ikke kunne blive enige om en ny aftale om, hvordan Spider-Man-filmene skulle finansieres. Og Spider-Man bliver derfor trukket ud af Marvel-universet.

LÆS OGSÅ: Marvel-insider har muligvis lige afslører premieredatoen på Avengers 5

Slut med Spider-Man i Avengers

Disney foreslog ifølge Variety en aftale, hvor udgifterne blev delt 50/50 mellem de to selskaber, og hvor Disneys vigtige producer Kevin Feige kun blev som konsulent på Spider-Man-filmene i stedet for som ansvarlig for projektet.

Sony foreslog i stedet, at aftalen forblev, som den var, hvor Marvel blandt andet kompenseres med fem procent af omsætningen på alle Spider-Man-film.

Kevin Feige har blandt andet stået bag Iron Man, The Incredible Hulk og Black Panther, hvor den sidste er den første superheltefilm nogensinde nomineret til en Oscar for bedste film. Feige står også bag Avengers: Endgame, der er den bedst sælgende film nogensinde. Så man kan godt forstå, at Sony gerne vil have ham på Spider-Man-holdet.

Men det lykkedes altså ikke at nå en aftale.

LÆS OGSÅ: Grib en kleenex: Den her slettede scene fra Avengers: Endgame er ikke til at bære

Det er ikke bare en dårlig nyhed for Spider-Man fans, men også for Avengers-fans. Uden en aftale kommer vi ikke til at se Tom Holland give den som den unge og kække Spider-Man i Avengers 5 – en Avengers-film, vi allerede ved bliver helt anderledes end de andre.

Sony kan heller ikke være helt tilfreds uden en aftale. De har ikke selv formået at give superhelten den store succes, som Marvel har givet ham de seneste år.

Ifølge Variety har Sony allerede to Spider-Man film i pipelinen, hvor de vil forsøge at få Tom Holland i kostumet. Men det bliver altså uden Avengers-holdet ved sin side.

LÆS OGSÅ: Genial Avengers-gimmick: Se, hvad der sker, når du googler Thanos