Så meget tjener stjernerne for den nye Beverly Hills 90210-serie

Foto/ Mario Anzuoni / Reuters / Ritzau Scanpix

author
Mette Viktoria Pabst

Kelly, Brandon, Donna. Næsten alle de kendte ansigter fra 90’er serien Beverly Hills 90210 er tilbage i den nye reboot af serien, der lige nu kan ses flere steder herhjemme.

Med så mange kendte stjerner havde de fleste nok forventet, at skuespillerne i serien kunne hive rigtig mange gysser med hjem efter fyraften.

Men ikke hvis man skal tro The Hollywood Reporter, der kan afslører Beverly Hills 90210-stjernernes løn.

Faktisk får de syv bærende skuespillere ifølge mediet en overraskende dårlig løn.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 nye serier i 2019, du skal glæde dig allermest til

Beverly Hills 90210-stjernernes løn

Tallene virker ellers ret blærede. Hver af skuespillerne får 70.000 dollars per afsnit, hvilket svarer til omkring 470.000 kroner. Med en serie på seks afsnit kan stjernerne hver især hive knap 3 millioner kroner hjem for deres tid.

Det er jo en lønning, der får de fleste til at måbe.

Men det er altså ikke særligt højt, hvis man sammenligner med Hollywood-standarder. Bare tjek ud, hvor meget de rigeste kolleger tjente sidste år.

Til sammenligning tjente det originale cast i Will & Grace 250.000 dollars per afsnit – svarende til 1,7 millioner kroner. Og der var så ovenikøbet lige 16 afsnit, de skulle betales for.

LÆS OGSÅ: Seere sover med lyset tændt efter at have set ny, rædselsvækkende gyser 

Beverly Hills 90210-stjernernes løn er altså ikke rigtig noget at råbe hurra for. De fleste anmeldere mener heller ikke, der er noget at råbe hurra for, når det kommer til serien. Det er også et lidt mystisk koncept, der er i den nye Berverly Hills-serie – det kan du læse mere om her.

Hvis serien bliver en succes, kan det være stjernerne kan hive en lønforhøjelse hjem.

LÆS OGSÅ: Kunstner vækker dem til live: Sådan ville Disney-prinsesserne se ud, hvis de levede i 2019