Premieredatoen på The Crown sæson 3 er afsløret

Premieredatoen for The Crown sæson 3 er nu afsløret.

Foto/ Netflix

author
Mette Viktoria Pabst

Vi har ventet tålmodigt på, at Netflix færdiggjorde den tredje sæson af The Crown. Og nu er der godt nyt: Premieren på The Crown sæson 3 er netop blevet offentliggjort.

Det bliver den 17. november, at der er glædeligt gensyn med den engelske kongefamilie. Det skriver flere medier, heriblandt Entertainment Weekly.

Serien, der er én af verdens dyreste, har i sine første to sæsoner bevist, at en historisk dramaserie om det britiske kongehus kan være voldsomt dramatisk og meget underholdende.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Så godt ligner de nye The Crown-skuespillere den ægte kongefamilie

Helt nye skuespillere

Vi ved allerede, at den kommende sæson bliver helt anderledes end de to foregående.

Blandt andet skal vi i denne sæson møde prinsesse Diana. Skuespilleren er allerede castet. Vi har lagt billederne side om side her – så kan du selv bedømme, hvor godt hun ligner.

LÆS OGSÅ: Se listen: De 10 bedste film på Netflix ifølge anmeldere, som du kan se lige nu

Og så får vi også nogle helt nye skuespillere i hovedrollerne i den kommende sæson.

For hvor sæson 1 og 2 af The Crown koncentrerede sig om de tidlige år af dronning Elizabeths regentperiode, vil The Crown sæson 3 og 4 handle om de senere år. Det er altså nogle lidt ældre skuespillere, der tager over.

De er selvfølgelig også allerede blevet castet, og vi synes især prins Philip er spot on!

Det er ikke uden grund, at The Crown er på listen over de serier, vi glæder os mest til at se i resten af 2019. Tjek listen ud og se, hvad du ellers kan glæde dig til.