Ny Klovn-film på vej – bliver den sidste

Der er en tredje Klovn-film på vej.

Foto/ Martin Lehmann / Politiken / Ritzau Scanpix

author
Mette Viktoria Pabst

Vi har grint og grædt – og krummet rigtig meget tæer – i selskab med Frank Hvam og Casper Christensen i Klovn. Nu ser det ud til, at det snart er slut. Den tredje Klovn-film bliver nemlig også den sidste Klovn-film.

Nutmeg Movies og Nordisk Film Distribution har netop offentliggjort, at den tredje Klovn-film, som samtidig bliver den sidste i rækken.

Sammen med nyheden er også titlen på den kommende og sidste Klovn-film blevet offentliggjort. Og filmen har fået et helt passende navn: Klovn the Final.

Vi havde ellers gættet på en helt anden titel tidligere – men måske filmen har nået at skifte navn et par gange siden.

LÆS OGSÅ: For provokerende til TV 2: Ét billede blev klippet ud af Klovn

Tredje Klovn-film skal handle om kærlighed

Klovn har fra starten været tænkt som en taburet med tre ben. En fortælling om den moderne mand og de tre vigtigste ting i hans liv: Faderskab, venskab og ægteskab.

I den første Klovn the Movie fulgte vi Franks kamp for at blive far. I Klovn Forever handlede det om venskabet mellem Frank og Casper.

Og den sidste film skal altså handle om det sidste ben i taburetten: Kærlighed.

”En tredje og sidste film er en sjov og naturlig måde for os at afslutte det fantastiske filmeventyr, der begyndte med Klovn the Movie for snart et helt årti siden. Vi vil gerne sætte et punktum med et brag, og vi glæder os til at komme i gang med optagelserne. Forhåbentlig bliver det lige så sjovt for publikum som vi tror det bliver for os,” skriver Casper Christensen og Frank Hvam i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Lars Hjortshøj spiller sig selv i ‘Klovn’-agtig serie – og idéen lyder helt perfekt

Vi ved allerede, at en afgørende person skal være med i filmen – og hvis filmen handler om kærlighed, kunne Frank og Casper slet ikke have lavet filmen uden hende.

Tredje Klovn-film Klovn the Finale begynder optagelser i denne uge og får premiere næste år, den 30. januar 2020. Vi håber, at filmen indeholder scene, der er endnu vildere end dem, TV 2 klippede ud af serien sidst.

Mens du venter på den sidste tåkrummende salut fra Casper og Frank, kan du more dig med denne nye serie, hvor Casper Christensen spiller sig selv – bare som et endnu større røvhul end i Klovn.