Din værste frygt bliver virkelig i ny gyser: Anmelder kravler ned under sædet

Foto/ Scanbox

author
Freya Bjørnlund

Der er nok at være begejstret for, hvis man elsker gys. Der kommer så mange hypede gyserfilm i 2019, at vi har lavet en hel liste over dem, du ikke må gå glip af. En af dem er Scary Stories to Tell in the Dark, som indeholder en hel række monstre, der er noget af det mest creepy, vi længe har set – se selv i traileren her. Filmen har premiere i dag, og anmelderne har noget delte meninger. Men monstrene er uhyggelige, skriver Politiken i en 4-stjernet Scary Stories to Tell in the Dark-anmeldelse:

De “gør en ellers klassisk hyggegyser lidt mere uhyggelig, end man er vant til,” lyder overskriften.

LÆS OGSÅ: En af de klammeste gyserfilm i 90’erne bliver til en stor ny serie

I skrivende stund har Scary Stories to Tell in the Dark da også en flot score på 91 procent på anmeldersitet Rotten Tomatoes.

Kravler under sædet

Scary Stories to Tell in the Dark er baseret på en gyserbogserie af samme navn af Alvin Schwartz, hvor hver bog fortæller sin egen uhyggelige historie om teenagere, der må konfrontere deres værste frygt.

Filmversionen samler flere af de små skræmmehistorier i en større fortælling om den urovækkende flække Mill Valley, hvor pigen Sarah oplever forfærdelige ting, som hun skriver ned i sin dagbog. En flok teenagere finder bogen. Og de finder hurtigt ud af, at skrækhistorierne ikke bare er tom snak om et lejrbål.

LÆS OGSÅ: Barn flygter fra klam gyserfilm i biograf – og nu går videoen viralt

Fantasy-mesteren Guillarmo del Toro, der står bag Pans labyrint og Oscar-vinderen The Shape of Water, har været med til at skrive filmen. Filmen har været mange år undervejs.

“Og det har båret frugt på vidunderlig vis,” skriver Cinema Blend i en begejstret Scary Stories to Tell in the Dark-anmeldelse:

“Hvis du lider af araknofobi (frygt for edderkopper, red.), som jeg gør, kan jeg forsikre dig for, at den måde hvorpå ‘The Red Spot’-sekvensen udspiller sig vil få dig til at kravle under dit sæde, uanset hvor klistret gulvet er.”

Uhyggelig eller bare hyggelig?

Andre anmeldere er mere skeptiske. Scary Stories To Tell in the Dark er baseret på en bog til teenagere. Og i USA er filmen lavet til børn over 13 år (i Danmark til børn over 15). Indiewires anmelder mener, at det børnevenlige vinder over uhyggen:

“Her er et R-rated koncept, som er blevet udvandet, indtil det kunne gå for at være en PG-13-film; den er bestemt skræmmende og fuld af rædselsvækkende effekter, men det føles aldrig farligt,” skriver Indiewire i sin Scary Stories To Tell in the Dark-anmeldelse.

LÆS OGSÅ: Vild udmelding: Marvel laver sin første gyserfilm i Avengers-universet

IGN’s anmelder er dog slet ikke enig, og kalder teen-gyset en “spændingsfuld og uhyggelig succes”:

“Den underholdende og skræmmende Scary Stories to Tell in the Dark vil introducere en ny generation til fornøjelsen at blive bange,” skriver IGN.

Scary Stories to Tell in the Dark har premiere i de danske biografer i dag.