Stop alt, hvad du laver: Der kommer et LEGO-sæt med alles yndlingsserie

Foto/ LEGO PR-foto

author
Søren Schmidt, Ekstra Bladet

Tv-serien Venner tog verden med storm, og selvom seriens sidste episode løb over skærmen i 2004, så lever serien endnu i folks bevidsthed.

Faktisk lever den så godt, at LEGO nu har annonceret en kollektion inspireret af den populære serie.

I et opslag på Twitter delte den gigantiske danske virksomhed en kort video, hvor man ser karaktererne fra serien lavet af brikker, men de sidder i en sofa foran et springvand – præcis som de gør i seriens intro.

LÆS OGSÅ: Fans hadede Friends-karakter så meget, at hun blev buh’et ud under optagelser

Videoen blev delt med teksten “Den med LEGO-brikkerne. Kommer snart,” hvilket er en reference til den måde, hvorpå seriens afsnit blev navngivet.

Der er endnu ikke nogen officiel udgivelsesdato, men i opslaget lover de, at kollektionen kommer snart.

Mange af seriens fans svarer med begejstring på opslaget, og det er da også på grund af netop disse fans, at kollektionen nu bliver en realitet. De har nemlig skabt idéen selv.

Legetøjskæden bruger en platform kaldet “LEGO-Ideas”, hvor man kan sende idéer ind, og andre brugere kan efterfølgende vise deres støtte til idéen. Når 10.000 bruger har støttet en idé, bliver den til virkelighed.

LÆS OGSÅ: Pinlig fejl i Friends: Spottede du denne fejl i allerførste episode?

Det er lige netop sådan, idéen til Venner-kollektionen blev skabt for snart tre år siden.

Serien kørte på tv i hele ti år, og det sidste afsnit blev sendt 6. maj 2004. Den bliver dog fortsat streamet på livet løs, og rygterne svirrer konstant om en genforening af de højtelskede karakterer.

Det er dog ikke sket endnu.

LÆS OGSÅ: Hvad er det dér i baggrunden? Ubehagelig detalje spottet i Friends