Ja, der kommer en Deadpool 3 – men måske får han mundkurv på

Foto/ Joseph Lederer/Marvel/Disney

author
Freya Bjørnlund

Vi var oppe at køre, da det blev bekræftet, at vi får en Deadpool 3. Og vi blev særdeles lettede, da vi hørte Disney-chefen Bob Iger forsikre, at Deadpool får lov til at være lige så bandende, svovlende og blodig, som han plejer, selvom børnevenlige Disney har opkøbt rettighederne til superhelten.

Men måske jublede vi for tidligt.

For nu sår instruktøren David Leitch, som stod bag Deadpool 2, tvivl om Disneys planer med The Merc With The Mouth i et interview med Yahoo.

Han mener ikke nødvendigvis, at Deadpool behøver at være uegnet for børn.

LÆS OGSÅ: Vidste du, at Ryan Reynolds helt low key spillede endnu en vigtig rolle i Deadpool 2?

Skal Deadpool 3 være til børn eller voksne?

Det vides endnu ikke, hvem der skal instruere Deadpool 3, men David Leitch kender til diskussionerne bag Disneys døre. Og så får han sneget et “vi” ind i sin kommentar, som kunne antyde, at han deltager i snakken om en treer.

Han mener ikke, at Deadpool nødvendigvis skal være helt så voldelig, blodig og perfid i fremtiden. De første to film i serien fik en R-rating, der markerer filmene som uegnet for uledsagede børn under 17 år.

“Men han behøver ikke nødvendigvis være R-rated, og Disney behøver ikke nødvendigvis kun at lave PG-13-film.” siger David Leitch. “Jeg tror, vi finder en god løsning.”

LÆS OGSÅ: Deadpool forsvarer Nickelback i hysterisk morsom trailer til Deadpool-julefilm

Han mener altså ikke, at Deadpool tager skade af at blive børnevenlig – og han mener heller ikke, at Disney tager skade af at lave en film, der ikke er børnevenlig.

Spørgsmålet er, hvem der kommer til at give sig.

LÆS OGSÅ: Prisen for at få Brad Pitt med i Deadpool 2? En enkelt kop kaffe

Måske bliver løsningen både og.

Deadpool 2 fik fuldt fortjent en R-rating (to jokes var faktisk var så grove, at de blev klippet helt ud).

Men filmen blev bagefter klippet sammen til en børnevenlig udgave, der fik premiere op til jul, og som fik en ufatteligt passende juletitel.

Måske får vi også en voksen- og en børneudgave af Deadpool 3?

Hellere det end en helt renskuret version.