Vi får en Riverdale spinoff-serie, og den første trailer har den fedeste storby-vibe

Foto/ CW

author
Freya Bjørnlund

Riverdale rykker til storbyen – sådan da. En ny Riverdale-spinoff er på vej, og den foregår sjovt nok ikke i Riverdale, men i New York. Den første trailer har allerede vundet vores hjerter en smule.

Katy Keene hedder både serien og dens hovedperson, og ligesom Archie i Riverdale er hun baseret på en klassisk tegneseriekarakter.

Katy Keenes hjerte banker for mode. Og det har det gjort, lige siden hun voksede op hos sin fattige, men moderigtige mor, som plejede at se på smukke kjoler i butiksvinduer og så sy sin egen version på symaskinen derhjemme.

Som ung pige i New York drømmer Katy Keene nu om en karriere som modedesigner, men hun må tjene til huslejen som personlig shopper med en snobbet chef, der kalder hende en “rendestenspige”.

LÆS OGSÅ: Beverly Hill-banden er samlet igen: Se nostalgisk trailer til ny comeback-serie

Kendt ansigt fra Riverdale

Katy Keene er venner med tre andre unge New Yorkere, som kæmper for hver deres drøm – der er virkelig dømt Sex and the City-stemning i den første trailer.

En af dem er et kendt ansigt fra Riverdale, Josie spillet af Ashleigh Murray, som drømmer om en musikerkarriere.

LÆS OGSÅ: Riverdale og ny spooky serie foregår i samme univers, og her er alle beviserne

Der er endnu ikke offentliggjort en premieredato for Katy Keene, og vi ved heller ikke, på hvilken platform den lander i Danmark.

Mens vi venter, kan vi glæde os til Riverdale sæson 4, som starter med et velfortjent hyldestafsnit til afdøde Luke Perry. Vi glæder os især til at se en af hans gamle Beverly Hills-buddys som gæstestjerne.