Nu ved vi, hvornår 13 Reasons Why vender tilbage – og en stor karakter skal dø

Foto/ Netflix

author
Freya Bjørnlund

Vi har ventet i over et år. Men nu er den store 13 Reasons Why sæson 3-premiere endelig lige om hjørnet.

Netflix har sluppet en ny teaser-trailer til sæsonen, som også afslører premieredatoen – sæson 3 rammer Netflix 23. august.

Men teaser-traileren kommer også med et chok: En af seriens store karakterer skal dø.

LÆS OGSÅ: Hvis du elsker 13 Reasons Why, skal du tjekke den her webserie ud

Traileren starter på et gerneningssted, som var vi pludelig i en krimiserie. Med polititape, lommelygter, betjente og det hele.

“Sagen er den med folkene på Liberty High, de er forbundne af deres hemmeligheder – forbundne og for altid forandrede” siger en fortællerstemme.

“Sandheden er, at i de rette omstændigheder og med den rette motivation kunne de allesammen have gjort det her.”

Og hvad er det, de allesammen kunne have gjort?

LÆS OGSÅ: 13 akavede statister, der næsten ødelagde filmen

Det afsløres til slut i traileren, hvor Clay Jensen står til en begravelse. Og på et foto ser vi den afdøde: Bryce Walker, voldtægtsforbryderen og fodboldspilleren, som har været skolens store skurk.

“Hvem dræbte Bryce Walker?” står der på skærmen.

Denne gang er der lagt op til et grumt mordmysterium på Liberty High. Det skal nok skabe debat blandt fans.

Serien er ikke fremmed for kritik og shitstorms. For nylig besluttede serieskaberen og Netflix at ændre en kontroversiel scene helt tilbage fra sæson 1, fordi eksperter kaldte den “farlig”.

Vi ved allerede, at 13 Reasons Why slutter med sæson 4, hvor holdet dimmitterer fra Liberty High.

Men nu starter nedtællingen for alvor til 13 Reasons Why sæson 3-premiere 23. august.