Barn flygter fra klam gyserfilm i biograf – og nu går videoen viralt

Foto/ Nordisk film

author
Freya Bjørnlund

Gyserinstruktøren Jordan Peele har kaldt billederne i den nye gyserfilm Midsommar “de mest rædselsvækkende, jeg nogensinde har set”. Vi tænker, at der skal en del til at skræmme gyserskaberen Jordan – så hvad vil Midsommar ikke gøre ved et lille barn?

Det får vi at se i en video, der er gået viralt.

LÆS OGSÅ: Vild udmelding: Marvel laver sin første gyserfilm i Avengers-universet

Videoen er optaget i en biograf midt under en visning af Midsommar. Og pludselig flygter en lille dreng mod udgangen, fulgt af sin far.

Filmselskabet bag Midsommar, A24, har selv delt videoen på Twitter med teksten: “Han vil huske de 125 minutter resten af sit liv.”

Man må spørge sig selv, hvor god en idé det var at tage sin lille søn med ind og se Midsommar. Filmen, om en mystisk kult dybt i de svenske skove, som har for vane at eksperimentere med ofringer.

LÆS OGSÅ: Tør du se den? Den uhyggelige selvmordsdukke Momo får sin egen gyserfilm

Se selv traileren her – den er ikke for sarte sjæle.

I Danmark er Midsommar vurderet upassende for børn under 11 år. I USA har filmen fået en R-rating, som betyder, at den ikke bør ses af børn under 17 år uden voksne i nærheden.

Begrundelsen?

“Forstyrrende rituel vold, uhyggelige billeder, stærkt seksuelt indhold, grafisk nøgenhed, stofmisbrug og sprog.”

Sov godt, junior.