Endelig er traileren her! Scorseses Netflix-gangster-film ser fænomenal ud

Foto/ Netflix

author
Freya Bjørnlund

Robert De Niro. Al Pacino. Joe Pesci. Martin Scorsese.

Navne, som kan få enhver filmnørds tænder til at løbe i vand. Kongen af gangster-film, Martin Scorsese, har samlet et uvirkeligt stjernehold til sin næste store gangster-film, som udkommer på Netflix.

The Irishman var selvskrevet til vores liste over de 10 mest lovende filmpremierer i 2019.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener i 2018

Vi har ventet længe på den her The Irishman-trailer, og nu er den her endelig.

Og den ligner noget, der er taget direkte ud af Scorseses store mesterværker Goodfellas, Mean Streets eller Taxi Driver.

The Irishman er inspireret af den virkelige historie om militærveteranen Frank Sheeran spillet af Robert De Niro, som efter sin tid i 2. Verdenskrig bliver en del af USA’s mafiamiljø. Her bliver han hitman for gangster-bossen Russell Bufalino spillet af Joe Pesci og den korrupte fagforeningsmand Jimmy Hoffa spillet af Al Pacino.

LÆS OGSÅ: De 10 bedste HBO-serier, du skal se, før du dør

Jimmy Hoffa forsvandt på mystisk vis i 1975. Ingen har siden opklaret, hvad der skete med ham.

The Irishman leger med tanken om, hvordan Frank Sheeran var indblandet i hans forsvinden.

Ikke stjerner nok til dig?

Scorsese har også hyret Anna Paquin (The Piano, True Blood), Harvey Keitel (Bad Lieutenant, Resevoir Dogs), Jesse Plemons (Breaking Bad, Black Mirror), Bobby Canavale (Boardwalk Empire, Homecoming) og Ray Romano (Everybody Loves Raymond).

Vi ved endnu ikke, præcis hvornår The Irishman lander på Netflix, men det bliver inden udgangen af 2019.