Praise be: The Handmaid’s Tale bliver forlænget med sæson 4

Foto/ Hulu

author
Freya Bjørnlund

Tredje sæson er endnu ikke overstået. Men allerede nu melder Hulu ud, at vi får en The Handmaid’s Tale sæson 4, skriver TV Line.

Vi takker allernådigst.

Vi har stadig tre afsnit i vente fra sæson 3, som kører på HBO Nordic lige nu.

En sæson, hvor June for alvor har taget kampen op med det syge sci-fi-regime, som holder frugtbare kvinder som sexslaver i en dystopisk fremtid.

LÆS OGSÅ: The Handmaid’s Tale ville lave Offred-vin – så startede shitstormen

Anmelderne har taget noget blandet imod sæson 3. De var dog enige om, at June denne gang chokerer med sine hævntørstige metoder. Er hun ved at blive lige så brutal som sine undertrykkere?

Der er stort set ingen grænser for grusomhederne i den her serie, og der er ingen grund til at tro, at The Handmaid’s Tale sæson 4 bliver anderledes. Måske medmindre skuespillerne siger fra. Det gjorde skuespilleren bag kommandør Waterford, Joseph Fiennes, da han blev bedt om at optage en særligt grum voldtægtsscene.

LÆS OGSÅ: The Handmaid’s Tale sæson 3-trailer er her: Offred går i seng med ærkefjenden

I Danmark blev sæson 3 skudt i gang med en hårrejsende happening – lagde du mærke til, at der pludselig gik Handmaids rundt på gaden?

Vi ved endnu ikke, hvornår The Handmaid’s Tale sæson 4 lander på HBO Nordic.