Hold på klovneparykken: IT 2 bliver næsten 3 timer lang

Foto/ Brooke Palmer/Warner Bros./ AP/Ritzau Scanpix

author
Freya Bjørnlund

Vi er allerede blevet teaset gule og grønne op til premieren på It: Chapter 2. Der går rygter om, at filmen indeholder “den blodigste scene i gyserhistorien”. Den kommer angiveligt også til at indeholde mere vold – og sex. Den seneste trailer indeholder en forstyrrende scene, som måske er øjeblikket, hvor dræberklovnen Pennywise blev til Pennywise? Og så har instruktøren sluppet et par ord om filmens slutning, som allerede giver os klamme håndflader. Nu flipper fans ud over filmens spilletid. Hvor lang er It 2?

Næsten tre timer, skriver Digital Spy.

Vi skal helt præcis se Pennywise torturere medlemmerne af Loser’s Club i to timer og 45 minutter. Det er 30 minutter længere end i etteren.

Måske er det ikke kun på grund af onde jump scares, at filmens instruktør Andres Muschietti allerede har anbefalet os at “medbringe vores voksenbleér”.

Vi nøjes med en lille sodavand til den her.

LÆS OGSÅ: Det første foto af Pennywise i IT 2 er ude, og det er episk

Bogens mest groteske scene

IT: Chapter 2 foregår 27 år efter etteren It fra 2017, som er blevet den bedst sælgende gyserfilm nogensinde.

Børnene fra The Loser’s Club er blevet voksne, og de mødes endnu engang i flækken Derry for at bekæmpe det onde selv, som har det med at dukke op i skikkelse af en klam klovn.

LÆS OGSÅ: Bill Skarsgård beskriver en slettet scene fra ‘It’, vi godt gad se

Andres Muxchietti har castet de voksne “tabere” helt perfekt – se et billede af dem her. Han har samlet lidt af et drømmehold:

James McAvoy som Bill, Jessica Chastain som Beverly, Bill Hader som Richie, Jay Ryan som Ben, James Ransone som Eddie og Isaiah Mustafa som Mike.

Filmens manuskriptforfatter har allerede lovet os, at den mest groteske scene fra Stephen Kings romanforlæg dukker op i toeren.

Så hvor lang er It 2? Ikke et minut for lang, siger vi.