Vild udmelding: Marvel laver sin første gyserfilm i Avengers-universet

Foto/ Marvel/Disney

author
Freya Bjørnlund

Marvel har lagt store planer for fremtiden. De blev præsenteret på sidste uges Comic Con i San Diego. Her kunne Marvel afsløre at, ja, der kommer en Avengers 5men den bliver helt anderledes end de fire foregående. Og så kunne Marvel fortælle, at Marvel Cinematic Universe får sin første gyserfilm. Det bliver Doctor Strange 2.

Opfølgeren til Benedict Cumberbacth-filmen fra 2016 kommer til at hedde Doctor Strange in the Multiverse of Madness. Og den kommer til at indeholde gyserelementer, afslørede instruktøren Scott Derrickson ifølge Screen Rant:

Marvel “vil lave den første uhyggelige MCU-film,” lovede han.

Og han er den rette mand til opgaven.

LÆS OGSÅ: Tør du se den? Den uhyggelige selvmordsdukke Momo får sin egen gyserfilm

Marvels store planer

Scott Derrickson er instruktøren bag den første Doctor Strange-film om den kyniske mesterkirurg spillet af Benedict Cumberbatch, som må opgive sin lægepraksis, da hans hænder bliver ødelagt i en bilulykke. I stedet skifter han karriere til magisk superhelt.

Men Scott Derrickson er også en erfaren gyserinstruktør med titler som Sinister, Hellraiser: Inferno og The Exorcism of Emily Rose bag sig.

Hvis nogen kan gøre Doctor Strange 2 uhyggelig, så er det Scott Derrickson.

LÆS OGSÅ: Lad spillet begynde: Instruktør tæller ned til Saw 9 med ildevarslende foto

Hvordan gys går i spænd med Marvels børnevenlige univers, må tiden vise.

Doctor Strange 2 bliver en del af Marvels fase fire, som kommer til at bestå af en hel bunket hypede filmtitler: Black WidowEternalsShang-Chi and the Legend of the Ten Rings og ikke mindst den fjerde Thor-film, Thor: Love and Thunder – denne gang med en kvindelig Thor!

Og længere ude i fremtiden har Marvel lovet os en ny version af vampyrdræberen Blade, og filmgiganten har netop scoret en fænomenal skuespiller til rollen.

Vi takker for gaveregnen, Marvel. Her er ni af de MCU-film, vi kan glæde os til de næste par år.

LÆS OGSÅ: Syg gyser-trailer: Hvis svigerfamilien finder hende i gemmeleg, slår de hende ihjel