Zombieland 2-trailer er her endelig: Se Emma Stone nakke zombier like a pro

Foto/ Sony

author
Freya Bjørnlund

Det er 10 år siden, at det her firkløver kickstartede den seneste zombie-film-trend på den sjove måde. Og hvor er det godt at have dem tilbage. Den første Zombieland 2-trailer er her endelig, og den er glorværdig.

I action-komedien Zombieland fra 2009 har levende døde overtaget Amerika. Klassisk zombie-historie, ikke så meget pis. Det er de fire overlevende hovedpersoner, som har gjort filmen til en elsket nyklassiker.

LÆS OGSÅ: Klar til zombie-drukspil? Verdens største zombie-serie får endnu en sæson

En akavet skoledreng, en kynisk storesøster, en bedårende lillesøster og en pistolsvingende cowboy bliver en umage lille familie, som holder sammen midt i apokalypsen.

Toeren har fået titlen Zombieland: Double Tap. Siden dengang er skuespillerne kun blevet større stjerner.

Og vi elsker introen til den nye Zombieland 2-trailer, som præsenterer hovedrollerne med store blokbogstaver, slow motion, traurig klavermusik og alle deres Oscar-nomineringer:

Woody Harrelson (Natural Born Killers og True Detective), Jesse Eisenberg (The Social Network, The Double og Justice League), Abigail Breslin (Little Miss Sunshine) og ikke mindst Emma Stone (La La Land, Birdman og The Favourite).

Sikke et hold.

LÆS OGSÅ: Numse-selfie går helt galt i klip fra ny dansk komedie

I den nye Zombieland 2-trailer ser vi, hvordan hverdagen er sat ind midt i zombie-apokalypsen. Firkløveret bryder ind i Det Hvide Hus og holder en juleaften med Woody Harrelson som julemand og det hele.

Men freden kan selvfølgelig ikke vare ved. Zombierne skyder jo ikke sig selv.

Vi kan ikke vente til premieren på Zombieland: Double Tap 17. oktober.

Zombie-komedier er åbenbart på vej tilbage. Tjek også den her festlige trailer, hvor Bill Murray og Adam Driver nakker gengangere.