Den første skuespiller til gigantisk Ringenes herre-serie er valgt

Foto/ New Line Cinema/AP/Ritzau Scanpix

author
Freya Bjørnlund

Fantasy er det nye sort, efter Game of Thrones beviste, at én serie godt kan samle hele verden. Netflix står klar med en storslået serieversion af fantasy-hittet The Witcher – se traileren her. HBO har en ny fantasy-serie i ærmet baseret på en populær bogtrilogi. Men Amazon vil give alle konkurrenter baghjul med en ny serie baseret på Tolkiens Ringenes herre-univers, som bliver verdens dyreste serie. 1 milliarder dollar er der sat af. Nu er den første skuespiller i forhandling om en rolle i Amazons Ringenes herre-serie. Det skriver Variety.

Hun hedder Markella Kavenagh, og hvis man kender hende, er det fra serierne Picnic at Hanging Rock, Romper Stomper og The Cry.

Ifølge Variety er hun tæt på at lande en stor rolle som karakteren Tyra – umiddelbart ikke et navn, som vi kender fra Tolkiens Midgårds-univers.

Karakteren ved vi ikke meget om endnu. Til gengæld ved vi en hel del om, hvad den kommende serie skal handle om.

LÆS OGSÅ: Star Wars serie optaget i Danmark: Se Lars Mikkelsen i den første trailer

Ringens skabelseshistorie i Amazons Ringenes herre-serie

Amazon har hyret instruktøren, som skal sætte scenen i seriens første par afsnit. Og han har glimrende erfaring i storslåede, overnaturlige universer. Han står blandt andet bag den grotesk uhyggelige gyser The Orphanage, ligesom han har tacklet et megabudget under instruktionen af Jurassic World: Fallen Kingdom.

Amazon har også afsløret, at serien kommer til at foregå i Midgårds Anden Tidsalder, tusindvis af år før Bilbo og Frodo gik rundt med herskerringen i lommen. Og det afslører en del om handlingen.

LÆS OGSÅ: Game of Thrones spinoff-serien har castet skuespillere – se dem alle her

Den Anden Tidsalder spænder over 3441 år. De år, hvor Sauron kommer til magten, smeder de magiske ringe og uddeler dem til syv dværge og ni mennesker – herskerringen beholder han naturligvis for sig selv.

Den Anden Tidsalder slutter med Krigen om Ringen, Den Sidste Alliance, hvor elvere, dværge og mennesker kæmper sammen for sidste gang mod Saurons onde kræfter. Og hvor Aragorns forfader Isildur ender med at hugge ringefingeren – og ringen – af Sauron.

LÆS OGSÅ: De 10 serier, du ikke må misse i 2019

Amazons Ringenes herre-serie kan altså blive Sauron og Ringens skabelseshistorie.

Vi har allerede en ønskeliste til de karakterer, som bare må og skal med.

Indtil videre må vi nøjes med at gætte på, hvem Tyra er, som altså formentlig skal spilles af Markella Kavenagh: