Årets mest hypede serie er klar med første fulde trailer: Watchmen ser for vild ud

Den første fulde trailer til Watchmen, HBO's nye superhelteserie, er landet.

Foto/ HBO Nordic

author
Mette Viktoria Pabst

HBO’s Watchmen er en af de serier, fans har ventet utålmodigt på. Vi havde den på listen over de serier, vi glædede os allermest til i 2019. Nu er den første fulde trailer til Watchmen landet. Og den ser heldigvis aldeles fremragende ud.

Watchmen er en filmatisering af den grafiske novelle, der betragtes som noget af det bedste litteratur om superhelte nogensinde.

LÆS OGSÅ: Disney klipper sexchikane-scene ud af Toy Story 2: Se den slettede scene her

Serien foregår i et alternativt univers i 80’erne, hvor superheltes eksistens har ændret historiens begivenheder ret markant. Watergate-skandalen blev aldrig opdaget, for eksempel.

Nu står USA på kanten af en atomkrig med Rusland, da en gruppe af højst usædvanlige superhelte samler sig i Watchmen-alliancen.

Trailer til Watchmen afslører kendte superhelte

Det er ikke første gang, at historien er blevet filmatiseret. I 2009 fik vi en filmversion af Watchmen fra instruktøren Zack Snyder, som splittede både fans og anmeldere.

Denne gang er det dog hjernen bag mysteriet Lost og sci-fi-dramaet The Leftovers, Damon Lindelof, som har kastet sig over at fortolke Watchmen. Og i stedet for at blive ved det gamle har han valgt at fortsætte det alternative superhelteunivers i vores tid.

LÆS OGSÅ: Arvtageren til Game of Thrones? HBO fyrer op for storslået fantasy-serie i ny trailer

Og det er noget af en rolleliste, som Damon Lindelof har samlet til HBO- serien. Der er både Oscar-vinder Regina King, kendt fra If Beale Street Could Talk, og Oscar-vinder Jeremy Irons, der blandt andet lægger stemme til Scar i Disneys Løvernes konge.

Den første fulde trailer til Watchmen afslører, at flere af de superhelte, fans vil kunne huske fra forlægget, er med i serien. Hvis blæksprutter, der kommer dryppende fra himlen, siger dig noget, så ved du, hvem vi taler om (supergeniet Adrian “Ozymandias” Veidt).

Watchmen får premiere til oktober.

LÆS OGSÅ: Claes Bang spiller hovedrolle i stor Netflix-serie: Se ham som Dracula